Er præstationsfrigørende pædagogik svaret på mistrivsel?
Flere børn og unge mistrives. Lea Ringskou giver sit bud på, hvordan pædagoger kan bidrage til bedre trivsel ved at skabe rum med mindre præstationspres. Rum, hvor leg, fællesskaber, aktiviteter og væren står i centrum.
Danmark er et af de lykkeligste lande i verden, men alligevel mistrives flere børn og unge. Lea Ringskou mener, at det er vigtigt at skabe fritidspædagogiske rum, hvor samfundets, herunder b.la. skolens krav om faglige præstationer ikke er til stede. Det kan være et modsvar på mistrivslen.
Husk kompleksiteten ved trivsel og mistrivsel
Når vi debatterer mistrivsel som almindelige mennesker, kommer vi let til at individualisere og vil finde mistrivslen og årsagen inde i den enkle, siger Lea.
Vi taler tit om trivsel og mistrivsel, men hvad betyder det egentlig at trives eller at mistrives? Begreberne skal defineres i jeres pædagogiske praksis, før I begynder at arbejde med præstationsfrigørende pædagogik. At arbejde præstationsfrigørende kræver høj pædagogisk faglighed. Og så er det et spørgsmål om ressourcer, for præstationsfrigørende pædagogik kræver mange pædagogiske ressourcer – som ikke altid er til stede. Hverken økonomisk eller i form af fysiske rammer og normering.
Vi skal lege, fordi vi ikke kan lade være
Når børn leger, så er det, fordi de ikke kan lade være. Som pædagoger skal vi værne om legen blandt andet gennem den præstationsfrigørende pædagogik, siger Lea.
Lea pointerer vigtigheden i at skabe pædagogiske rum, der værner om aktiviteter for aktivitetens skyld, leg for legens skyld. Den præstationsfrigørende pædagogik kan nemlig frigøre fra noget og til noget. Den kan frigøre fra fagligt præstationspres, måling og ufrivillig voksenstyring og frigøre til leg, kreativitet og relationer.
Der skal være andet end sammenligning i børneliv
Nogle gange er det nødvendigt, at børn præsterer – men vi skal genfinde en balance i børnelivet, hvis vi vil noget af mistrivslen til livs, siger Lea.
Et børneliv er fyldt med præstationskrav i skolen, både i institutioner, på de sociale medier og til sport. Det ses blandt andet i skolen, hvor karakterer og fremlæggelser fylder meget, og derfor er det vigtigt nogle gange bare at være. SFO’en skal være et frirum, hvor børnene kan få lov til at være frigjort fra præstationskravene.
Så ja, i nogle tilfælde kan den præstationsfrigørende pædagogik være et svar på mistrivsel.
Men vi må ikke glemme, at nogle børn har brug for yderligere struktur og rammer. For dem kan den præstationsfrigørende pædagogik være et præstationspres og en udfordring. For dem kan det være en hæmsko. Disse børn kræver særlig opmærksomhed, hvis den præstationsfrigørende pædagogik skal dyrkes.
Er du blevet nysgerrig på den præstationsfrigørende pædagogik?
Kom til Skolefritidskonference hos UCL, hvor Lea Ringskou er én af to oplægsholdere.
