Bedre borgerforløb, mere sammenhæng og mindre bureaukrati med ny ældrelov

Nye kvalitetsstandarder: Et vigtigt omdrejningspunkt

Kvalitetsstandarder er ikke et nyt begreb i ældreplejen, men hvor de tidligere primært fokuserede på servicelovens ydelser, bliver de nu et centralt værktøj til at sikre borgerens medbestemmelse og en helhedsorienteret indsats. De nye standarder skal:

• Skabe en fælles tilgang på tværs af faggrupper, helst også mellem kommuner.

• Sikre systematik i opsporing af borgere med skrøbelighed

• Identifikation af borgere med skrøbelighed anvendes som faglig indgang til det relevante omsorgs- og plejeforløb (under de 3-5 forløb)

• Styrke dokumentation, koordinering og målrette det tværfaglige samarbejde i teamet.

Fem indsatsområder, der løfter kvaliteten

Den nye ældrelov giver mulighed for at styrke systematik og kvalitet inden for fem centrale områder:

1. Identifikation af skrøbelige borgere

Kommunerne kan screene nye borgere, borgere med akutte behov og borgere efter hospitalsudskrivelse ved hjælp af Clinical Frailty Scale (CFS). Dette sikrer en rettidig og målrettet indsats. CFS anvendes af Regionernes akutafdelinger og af de praktiserende læger.

2. Selvbestemmelse som standard

Borgernes ønsker og erfaringer skal inddrages fra første kontakt og i det daglige samarbejde. En kvalitetsstandard med spørgeguide og systematisk dokumentation sikrer en ensartet og fælles tilgang, der understøtter borgerens medbestemmelse. 

3. Helhedsorienteret pleje i en fælles faglig plan

For borgere med CFS 5-8 skal der udarbejdes en helhedsplan, der dækker:

• Døgnrytmeplan, hvor borgerens ønsker indgår sammen med faglige vurderinger

• Ernæring, mobilitet og sygeplejefaglig udredning

• Forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering som tæt koblet indsats

• Mestring af hverdagen som fælles systematik for social- og sundhedsfaglige medarbejdere, som varetager den daglige støtte, omsorg og pleje.

• Medicingennemgang og helbredsobservationer

4. Tværfaglig koordinering og klinisk lederskab

Samarbejde mellem faggrupper er afgørende for kvaliteten i ældreplejen. Team- og triagemøder bliver et vigtigt redskab for at sikre effekt af de faglige indsatser og tryghed hos borger. Standarder for klinisk lederskab og koordinering er således nødvendige for at sikre en effektiv og fagligt funderet indsats.

5. Dokumentation: Fra data til bedre praksis

Dokumentation skal understøtte borgerforløb og kvalitetssikring frem for at være et kontrolredskab. Den nye lov lægger vægt på at reducere dobbeltarbejde og skabe tydelighed i ansvarsforhold, så patientsikkerhed, faglig kvalitet og effektiv ressourceanvendelse styrkes. Dokumentationssystemet/Fællessprog III, står og falder med fælles forståelse, kompetencer og ‘data-disciplin’. 

Standarder for kvalitet i ældreplejen giver gennemsigtighed for borgere og faglige rammer for medarbejdere og ledere

Kvalitetsstandarder og systematikker bliver afgørende for at gøre den nye ældrelov til en succes. Implementeringen kræver en indsats fra ledere og medarbejdere på flere niveauer, sådan at der kan:

• Skabes en faglig kultur, hvor systematik og kvalitet går hånd i hånd. 

• Faglig systematik og kvalitets-kultur er understøttet af systematik og tværgående ledelses-kultur

• Sikre kompetenceudvikling, så medarbejderne kan arbejde med kvalitetsstandarderne. 

• Udvikles tværfaglige samarbejde og borgerinddragelse med udgangspunkt i kerneopgaven: støtte, pleje og omsorg.

Case: Fra fragmenteret pleje til helhedsorienteret indsats

Lone, 82 år, har KOL, diabetes og begyndende demens. Hun har haft flere hospitalsindlæggelser og skiftende hjælpere fra hjemmeplejen. Når hun udskrives fra hospitalet, føler hun sig ofte forvirret og overvældet af medicinske- og plejeinstrukser.

Før den nye ældrelov var der risiko for at:

• Lone mod hjælp fra flere faggrupper uden koordination.

• Justeringer af hendes hjælp skete langsomt og uden hendes inddragelse.

• Dokumentationen var fragmenteret, og vigtig information gik tabt. 

Implementeringen af kvalitetsstandarder for selvbestemmelse, helhed og koordinering

• Screening med CFS ved udskrivelse viste middel skrøbelighed, som identificerer Lones behov for en helhedsorienteret indsats jf standard for identifikation af skrøbelighed

• De faglige vurderinger og observationer, jf standard for helhed, indhentes af de forskellige fagfolk 

• Et tværfagligt team sætter de faglige vurderinger sammen med Lones ønsker og koordinerer herudfra en samlet plan for Lones pleje, som dokumenteres jf standard for klinisk lederskab og koordinering

• Lone blev inddraget i sin egen planlægning, og hendes pårørende får en fast kontaktperson, jf standard for selvbestemmelse.

• Systematisk medicingennemgang, rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende (tidlig opsporing) tiltag reducerer risikoen for genindlæggelse jf standard for helhed.

Resultatet: Lone oplever større tryghed, faste hjælpere og hurtigere justering af sin pleje, hvilket har reduceret hendes behov inden for både det kommunale og regionale sundhedsvæsen (herunder genindlæggelse/forebyggelig indlæggelse).

Fagfolk oplever samarbejde og styr på faglighed og patientsikkerhed. Fagfolk og ledere oplever fast struktur for tværfaglighed og koordinering.

Den nye ældrelov sætter rammerne – men det er implementeringen, der afgør, om vi lykkes med at skabe bedre borgerforløb i ældreplejen.