UCL Elitesport

Kombiner dine elitesports- og uddannelsesdrømme

Få optimeret dine betingelser

UCL Elitesport giver dig mulighed for at optimere dine betingelser for at passe din karriere som eliteidrætsudøver, samtidig med du tager en uddannelse på UCL.

Formålet med UCL Elitesport er at optimere og understøtte elitesportsudøveres muligheder for at forfølge sportslige ambitioner sideløbende med deres ambitioner om uddannelse og erhvervskarriere.

Ansøgningsblanket

Som studerende på UCL Elitesport-ordningen kan du få rådgivning og vejledning i forhold til at kombinere uddannelse og sport.

Ofte kan konflikter mellem studier og elitesport forebygges med god planlægning og oplysning, men i perioder kan det sportslige pres være af en sådan karakter, at det fordrer fleksibilitet i uddannelsen.

Hvad kan jeg får råd og hjælp til

Med UCL Elitesport kan du fx få råd og hjælp i forhold til:

  • Tilrettelæggelse af uddannelsen. Herunder valg af fag i forhold til en langsigtet plan.
  • Udarbejdelse af dispensationsansøgninger.
  • At få geografisk nærhed under praktikforløb.
  • Indgåelse af aftaler med Team Danmark.
  • Flytning af en eksamen. Eksamenen skal dog ligge inden for den planlagte eksamensperiode. Hvis det ikke er muligt at afvikle eksamen inden for den planlagte periode, er der mulighed for at betale sig fra at gå til eksamen på et tidspunkt, der passer ind i planerne for sporten.

Du skal deltage i tilrettelagte studieaktiviteter

Støtten vurderes individuelt fra studerende til studerende.

Et medlemskab i UCL Elitesport fritager ikke fra de krav, der stilles i forhold til studiets gennemførelse. Det betyder, at studerende som udgangspunkt skal deltage i de tilrettelagte studieaktiviteter på uddannelsen.

Hvis du får støtte fra Team Danmark, har du som studerende på UCL Elite-sportordningen ekstra fordele:

  • Du kan få hjælp til at planlægge individuel undervisning*.
  • Du kan få hjælp til at planlægge individuel eksamensafvikling*.
  • Team Danmark-støttede studerende kan søge Team Danmark om økonomisk støtte til bl.a. flytning af eksamener og supplerende undervisning efter de gældende regler på området, således at UCL holdes økonomisk skadesfri.

*Under forudsætning af, at der er indgået en aftale med Team Danmark om, at de vil dække UCL’s ekstra omkostninger ved afvikling af den individuelle eksamen/undervisning.

For at blive optaget på UCL Elitesport-ordningen skal du dyrke eller arbejde med sport på højeste nationale eller internationale konkurrenceniveau indenfor den pågældende idræt.

Du kan fx være:

  • Udøver af elitesport
  • Leder inden for eliteidræt
  • Træner inden for eliteidræt
  • Dommer inden for eliteidræt

I forhold til optagelse på UCL Elitesport-ordningen er det væsentligt, at:

  • Din ansøgning om at blive en del af UCL Elitesport bedømmes positivt.
  • Du er indskrevet på en uddannelse hos UCL.
  • Du deltager i den bedste nationale/internationale række/liga/gruppe inden for den aktuelle sport.
  • Aktiviteter knyttet til din sportskarriere optager en væsentlig del af din tid.
  • Sportstalenter kan komme i betragtning til optagelse, hvis de kan dokumentere, at de inden for en kort tidshorisont kan opfylde ovenstående forudsætningerne for optagelse i UCL Elitesport.

Undtagelser kan, efter lokale beslutninger, forekomme.

For at komme i betragtning til at blive optaget i UCL Elitesport, skal du indfri optagelseskravene til den uddannelse, du søger optagelse på.

Du finder optagelseskravene under den enkelte uddannelse på UCL's hjemmeside.

På baggrund af ansøgning vurderer UCL Elitesports kontaktpersoner, om din ansøgning kan imødekommes eller ej – evt. i samarbejde med en uddannelsesleder.

Hvis du endnu ikke er optaget på en uddannelse hos UCL og ønsker at blive en del af UCL Elitesport, skal du kontakte UCL Elitesports kontaktperson:

Find UCL Elitesport kontaktperson

Du skal redegøre for dine planer

Som studerende på UCL Elitesport-ordningen skal du forholde dig til og evt. redegøre for planerne for det kommende semester i forhold til den sport du dyrker, og hvordan dette harmonerer med en realistisk forpligtende studieplan.

Du skal orientere UCL Elitesports kontaktperson, såfremt din elitesportsstatus ændrer sig eller ophører. Sker det overgår du til et studie uden særlige aftaler og vilkår.

UCL holder kontakten elitesport-studerende

UCL kontakter alle UCL Elitesport-studerende én gang pr. semester for at sikre sig, at de studerende forsat er berettiget til at være medlem i UCL Elitesport.

UCL Elitesport og dets muligheder er udelukkende et anliggende mellem den studerende og UCL Elitesport.

Susanne Brøndum Studievejleder