MED-systemet og kerneopgaven i Billund Kommune

Resume

Som øverste leder i organisationen har jeg været optaget af at få et ledelsesbevidst fokus på et mere veltilrettelagt arbejde med MED-systemet, og hvad det i øvrigt kan give af særlige ledelsesmuligheder og ledelsesfokus i forhold til at optimere kerneopgaven.

Jeg har i indeværende undersøgelse arbejdet læringsorienteret med afsæt i det realistiske paradigme, fordi jeg gerne ville have en forståelse for og et nærmere indblik i MED-systemets opbygning, struktur samt rolle og opgave i forhold til arbejdsmiljøet i det samarbejdsorgan, det indgår i, med et organisatorisk perspektiv for øje. Derfor har jeg ved samme lejlighed medtaget en analyse af den organisation, jeg er en del af, som udgør det store og det lille fællesskab. Dermed blev den kontekst, som MED-systemet opererer i, sat.

Dertil kommer, at jeg i undersøgelsen via given teori har arbejdet med definition af og indhold i kerneopgavebegrebet med henblik på en praktisk ledelsesmæssig håndtering af denne i forhold til min organisation. Herind i blev det relevant at få en forståelse for, hvad der ligger i begrebet social kapital, og hvilken betydning, det kan have ledelsesmæssigt at arbejde med social kapital for øje.

Jeg har i slutningen af undersøgelsen fundet det interessant at diskutere følgende tre forhold:

1. Det strategiske interessefællesskab – hvordan kan jeg understøtte, at der via MED-udvalget arbejdes opad, nedad og på tværs?
2. Samskabelse med borgeren – hvordan i praksis? – og hvem er borgeren i det hele taget?
3. Samarbejdet mellem lederen og medarbejdere – hvordan i praksis?

Undersøgelsen og den efterfølgende diskussionen har ledt mig frem til følgende konklusion:

Arbejdet med MED-systemet med et kerneopgaveperspektiv for øje handler i virkeligheden om, at det er essentielt, hvordan vi, leder og medarbejdere, er sammen om kerneopgaven. Herind i har elementer med afsæt i social kapital en afgørende betydning for medarbejdernes trivsel og dermed også den opnåede kvalitet i forhold til kerneopgaven. Set i dette lys nåede jeg frem til, at det optimale mål er at arbejde for en refleksiv dialogkultur, hvor bl.a. feedback leder og medarbejder i mellem har en central betydning. Herind i har sprog, kommunikation og relation en væsentlig betydning i samarbejdet om kerneopgaven. I forhold hertil fandt jeg frem til, at transformativ ledelse er den ledelsesstil, der bedst understøtter medarbejdernes trivsel.

Således har jeg i indeværende undersøgelse med afsæt i det realistiske paradigme fået indblik i og forklaringer på optimale sammenhænge og forhold i samarbejdet mellem medarbejder og ledelse, og derefter har jeg bevæget mig over i det konstruktivistiske paradigme, når det kommer til praksisforståelse samt -udførelse. En interessant vinkel med baggrund i den læringsorienterede tilgang, jeg lagde for dagen.