Så hold øje med dette site eller jeres respektive Kursusportaler senere i efteråret – her vil du finde en række spændende fag i foråret 2025.
Aktuelle forløb med datoer, mere om de enkelte fag og oversigt over undervisere
Der er kloge folk, der har regnet sig frem til at op imod 80 % af kommunikationen mellem mennesker er non-verbal.
Så der er bare en bredere ”båndbredde”, når vi kan se hinandens mimik, håndfagter mv. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde – og vi har også lært noget under corona.
Onlineundervisning kan godt noget, den kan endda blive optaget, så man kan se det inden eksamen igen.
Og der er CO2 og tid at spare ved at gå online. Derfor har Styregruppen besluttet, at vi har et ”blødt” mål om at 25 % af undervisningen også i fremtiden skal være online.
Så hvis modulet er 8 dage + eksamen og vejledning – så kan det være at 2 af dagene skal være online. Ved et blødt mål forstås, at det er en hensigtserklæring.
Eksempelvis er det ikke sikkert moduler som Ledelse og coaching egner sig til online.
Derfor er det UCL og underviserne der med den pædagogiske indsigt står for planlægningen, så der ikke bliver tale om en svækkelse, men en styrkelse af uddannelsen.