13. april 2018 af Trine Riis-Hansen

Assens Kommune nytænker sprogindsatsen

Straks-integration i Assens Kommune og nedlæggelse af modtagerklasser. UCL er udpeget til at give kompetenceløft til samtlige lærere i kommunen.

Ny integrationsindsats kræver kompetenceløft

UCL har en stor viden på området, og så er de dygtige til hurtigt at afkode vores behov og ønsker                                               Assens Kommune har en ambition om at blive endnu bedre til at skabe integration i skolerne. Flere år med modtagerklasser bliver fra det nye skoleår erstattet af straks-integration. Børn, der skal i skole, skal direkte ud i normalklasserne. Det stiller store krav til samtlige lærere.

– Lærerne har brug for et kompetenceløft, så de er klædt på til at undervise nytilkomne flygtninge og indvandrere. De skal samtidig have en ballast, så de kan understøtte den sociale trivsel, siger Aida Mansoor, tosprogs- og pædagogisk konsulent, Assens Kommune.

– Med den her model sikrer vi, at alle lærere bliver klædt på til vores nye integrationsindsats. Hvis ikke vi havde valgt et kompetenceløft til alle, ville det ganske givet kun have været 2-3 lærere på hver skole, som havde den fornødne viden, men det er et fælles ansvar, påpeger Aida Mansoor.

De forstår hurtigt vores virkelighed

For Assens Kommune faldt det nemt at udpege University College Lillebælt til at stå for kompetenceudviklingen over de næste to år.

– UCL har en stor viden på området, og så er de dygtige til hurtigt at afkode vores behov og ønsker, så forløbet får lige nøjagtig den Assens-toning, som vi ønsker, siger Aida Mansoor.

Forløbet skal styrke børns læring og trivsel gennem et kompetenceløft med fokus på

  • interkulturel forståelse
  • dansk som 2. sprog
  • integration af nytilkomne flygtninge og indvandrede fra både Mellemøsten og Østeuropa.

Samtlige lærere i Assens Kommune skal i løbet af de næste to år gennem et kompetenceforløb ved UCL, som skal skabe bedre integration i skolerne. (Modelfoto)

Løbende afprøvning og udvikling af læringene

Helt afgørende ved kompetenceforløbet er, at det er praksisnært.

– Gennem aktionslæring får lærerne mulighed for at afprøve den nye viden, for så at komme tilbage på uddannelsen og få den diskuteret. På den måde bliver det til erfaringsbaseret viden, som fungerer i praksis, siger Aida Mansoor.

Kontakt
×
Vi er fusioneret med Erhvervsakademiet Lillebælt
Hvorfor fusionerer vi?
Der opstår konstant nye muligheder og dilemmaer i en verden i forandring. Muligheder vi gerne vil være en del af, og dilemmaer vi på tværs af fagligheder skal være med til at løse.
Målet med fusionen til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er at styrke uddannelsen af medarbejdere til fremtidens arbejdsmarked.
Ny hjemmeside
på vej
Vi er fusioneret med Erhvervsakademiet Lillebælt
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.