Større sammenhæng mellem 2 verdener.
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle tog i 2005 initiativet til Netværk for Pædagogisk Samarbejde , fordi vi ønskede at bygge bro mellem den teoretiske og den kliniske del af Sygeplejerskeuddannelsen.
Men etableringen af netværket er også et led i implementeringen af Sygeplejerskeuddannelsens videncenterstrategi. Her arbejder vi blandt andet aktivt på at synliggøre de fagspecifikke kompetencer på skolen og i højere grad stille vores ekspertise til rådighed – både generelt i samfundet og specifikt i forhold til sundhedsvæsenet.
“Det sidste årti har skabt afstand mellem teori og praksis. Skolens lærere og de kliniske vejledere mødes ikke længere på de kliniske uddannelsessteder. Derfor er der heller ikke noget rum, hvor de sammen kan drøfte koordineringen af den teoretiske og kliniske del af undervisningen – fx i grundlæggende sygepleje.
Begge parter ønsker at få mulighed for at drøfte pædagogiske og sygeplejefaglige emner,” forklarer vicerektor Lone Hougaard.
Hun forventer først og fremmest, at kvaliteten af uddannelsen bliver bedre – især den daglige undervisning og vejledning af studerende både i klinikken og på skolen.
“Vi er forpligtet til at gøre Sygeplejerskeuddannelsen mere professionsrettet. Det direkte samarbejde mellem lærere og kliniske vejledere kan netop bidrage til at koordinere og udvikle sammenhængen mellem den kliniske og teoretiske undervisning.
På den måde kan de nye sygeplejersker blive kvalificerede til at arbejde som professionelle i det moderne sundhedsvæsen.
Vi er også forpligtet til, at uddannelsen og undervisningen bliver udviklings- og forskningsbaseret. Derfor regner vi også med, at et formaliseret samarbejde kan fremme anvendelsen af forskningsresultater og resultater af kvalitetsudviklingsprojekter både i den teoretiske og kliniske undervisning,” siger Lone Hougaard.
For de studerende har netværket den fordel, at de både ser og hører, at lærere og kliniske vejledere samarbejder – og altså ikke tilhører to adskilte verdener. På den måde afhjælper samarbejdet det kulturchok, som nogle studerende får ved overgangen fra skole til praksis.
De formelle rammer har gennem 1990erne gjort det vanskeligere at koordinere den teoretiske og kliniske del i Sygeplejerskeuddannelsen. Før 1990 kom sygeplejelærerne med mellemrum på de kliniske uddannelsessteder. I 1990 blev Sygeplejerskeuddannelsen et studium.
Nu kom sygeplejelærerne kun i klinisk praksis, når de studerende skulle standpunktsbedømmes. Siden 2001 har denne bedømmelse været forankret i kliniske prøver vurderet af de kliniske vejledere. Hermed forsvandt sygeplejelærernes sidste ærinder i klinisk praksis.