På denne side finder du en samling af ressourcer og værktøjer, der gør det lettere for dig at læse og kritisk vurdere videnskabelig litteratur og andre informationskilder.
Kan du skelne mellem fake news og god viden?
I en tidsalder hvor alle kan ytre deres mening på platforme med stor rækkevidde og indflydelse, har det aldrig været vigtigere at kunne skelne skidt fra kanel. Information fra misinformation. Videnskab fra pseudovidenskab.
I dette afsnit vil du få skærpet din kritiske sans, og udstyres med konkrete værktøjer og vejledninger, så du bedre kan navigere i alt fra obskure sundhedsråd til fagfællebedømt videnskabelig litteratur.
Disse spørgsmål bør du stille dig selv
Du kan lade dig vejlede af denne infografik, når du vurderer kilder af forskellig karakter. Se også videoen Spot Fake News.
At læse en videnskabelig artikel kan være en tidskrævende proces, men der er en række fordele ved videnskabelig litteratur, som man ikke finder ved andre informationskilder:
På videoerne til højre finder du viden om peer review og evidensbaseret praksis.
Hvis du ikke er vant til at læse videnskabelig litteratur, kan det i første omgang virke uoverskueligt. Sproget er på engelsk, og der anvendes mange svære ord og fagtermer. Væbnet med lidt tålmodighed, kan du dog roligt gå i krig med læsningen. Som du hurtigt vil opdage, er langt de fleste artikler bygget op på samme måde, hvilket gør det let at navigere i artiklernes afsnit:
Det kan tage lang tid at læse en videnskabelig artikel fra ende til anden. Når du ved, hvordan artikler er bygget op, kan du springe rundt i deres afsnit og hurtigt finde den information, du søger.
I videoen “How To Read a Scientific Article” får du et hurtigt overblik over videnskabelige artiklers opbygning samt en vejledning til, hvordan du kan læse dem.
“How to read a paper” er en serie af artikler til dig, der ønsker en detaljeret gennemgang af læsning og fortolkning af forskellige studiedesign.
En ting er at læse en videnskabelig artikel. Noget andet er at vurdere artiklens kvalitet. I nedenstående afsnit finder du en række tjeklister til forskellige studiedesign, som kan hjælpe dig i din kritiske vurdering.
Når du anvender tjeklister som værktøj i din vurdering af videnskabelig litteratur, benytter du en systematisk tilgang, der kan have flere fordele:
På følgende hjemmesider kan du finde validerede tjeklister, der er udviklet til at vurdere artikler med forskellige studiedesigns.
Præregistrering af studier øger gennemsigtigheden og integriteten i forskningen. Når et studie præregistreres, offentliggøres en protokol med metoder, hypoteser og analyser, før data indsamles. Dette hjælper med at forhindre forskere i at tilpasse deres metoder efter at have set resultaterne, hvilket kan føre til skævvridning af resultater og bias.
Når du sammenligner studieprotokollen med den endelige publicerede udgave af studiet, har du mulighed for at afgøre, om der er blevet foretaget ændringer i forhold til forskernes oprindelige plan. Hvis dette er tilfældet, bør det vække din mistanke.
Du kan bl.a. finde præregistrerede studier på følgende hjemmesider:
Videnskabelig litteratur indeholder til tider betydelige fejl, hvilket kan føre til tilbagetrækning af artikler. På Retraction Watch kan du finde viden om artikler, der er blevet trukket tilbage, og få indblik i årsagerne bag.
Ikke alle videnskabelige tidsskrifter er lige pålidelige. Nogle tidsskrifter vil offentliggøre artikler mod betaling uden at gennemgå peer review (fagfællebedømmelse). Denne type tidsskrifter kaldes "predatory journals" på grund af deres praksis med at udgive artikler for profit uden at opretholde de nødvendige standarder for kvalitetskontrol. Det er vigtigt at være opmærksom på disse tidsskrifter, da artikler udgivet i dem ikke har været underlagt den samme kritiske vurdering som i fagfællebedømte tidsskrifter. Beall's List og Cabells Predatory Reports er gode ressourcer, hvor du kan undersøge, om et tidsskrift falder ind under denne kategori.
Det kan være en omfattende proces at forholde sig kritisk til påstande og nyheder, der florerer online. Heldigvis findes der uafhængige og upartiske faktatjekkerhjemmesider, som den danske Tjekdet og den amerikanske Snopes. Her finder du objektive vurderinger og analyser baseret på fakta og evidens.
Synes du også, at det er svært at navigere i sundhedsinformation? Kan du gennemskue, hvilke behandlingsformer der kan leve op til deres løfter?
På følgende hjemmesider kan du finde dybdegående analyser og anbefalinger indenfor sundhed:
Sundhedsstyrelsen udarbejder anbefalinger og retningslinjer indenfor en lang række emner vedrørende diagnostik og behandling.
Vælg Klogt arbejder for, at danskere ikke modtager unødvendige undersøgelser og behandlinger. På siden vil du finde viden om forskellige diagnostiske undersøgelser og behandlinger, som løbende bliver opdateret.
På Science-Based Medicine finder du kritiske gennemgange af sundhedsinformation, særligt omhandlende alternative behandlingsformer.
Pain Science leverer dybdegående indlæg om smerter og behandling af smertefulde tilstande.