Kunstig intelligens. AI i praksis

Kombineret AMU- og AU-forløb. 

OBS: Uddannelsen er sammensat af 2 dage med AMU-faget ’AI-systemer’ og 3 dage med akademimodulet ’AI i praksis’. På den måde får du både den grundlæggende viden til at arbejde med AI-baserede værktøjer, forståelse for lovgivningen samt kompetencer til at indgå i udviklingsarbejde, hvor der anvendes kunstig intelligens.  

Målgruppe:

Uddannelsen er til dig, der har en interesse for at opnå grundlæggende viden og kompetencer til at arbejde med AI-baserede værktøjer. Det er særligt relevant for dig, som arbejder med logistik, spedition, økonomi, kommunikation m.v. Det vil være en fordel, hvis du har grundlæggende færdigheder inden for it.

AMU: AI-systemer - AMU-mål 21985 – 2 dage

  • Lær at anvende grundlæggende principper for anvendelse af kunstig intelligens (AI) til at skabe indhold, automatisere processer og træffe datadrevne beslutninger.
  • Lær at navigere i AI-værktøjernes styrker og svagheder, så du kan vælge det rette værktøj til den rette opgave.

Afsluttes med en skriftlig prøve.

Akademiuddannelse i Informationsteknologi: AI i praksis

  • Lær om, hvordan faglighed i en specifik praksis spiller sammen med kunstig intelligens løsninger
  • Lær om, hvordan du kan indgå i samarbejde med andre i et udviklingsteam, hvori der anvendes kunstig intelligens
  • Få ny viden og forståelse for lovgivning om kunstig intelligens  

Afsluttes med eksamen.

Kommer snart 

Efter uddannelsen har du mulighed for at gå til eksamen. Forløbet udløser 5 ECTS-point ved bestået eksamen. Eksamensformen er mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase (maks. 2 sider).

Erhvervscasen skal skitsere et virkelighedsnært scenarie eller en problemstilling, hvor du anvender relevante teorier fra modulet. 

AI i praksis hører under akademiuddannelsen i Informationsteknologi og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag.