AI - kunstig intelligens

Uddannelse sammensat af AMU-modulet AI-systemer og akademimodulet AI i praksis. 

Uddannelsen udbydes af Tietgen Skolen og UCL, og afholdes hos Danske Artilleriregiement i Oksbøl. 

Uddannelsen er sammensat af 2 dage med AMU-faget ’AI-systemer’ og 3 dage med akademimodulet ’AI i praksis’.

På den måde får du både den grundlæggende viden til at arbejde med AI-baserede værktøjer, forståelse for lovgivningen samt kompetencer til at indgå i udviklingsarbejde, hvor der anvendes kunstig intelligens.   

AMU: AI-systemer - AMU-mål 21985 – 2 dage

  • Lær at anvende grundlæggende principper for anvendelse af kunstig intelligens (AI) til at skabe indhold, automatisere processer og træffe datadrevne beslutninger.
  • Lær at navigere i AI-værktøjernes styrker og svagheder, så du kan vælge det rette værktøj til den rette opgave.

 

Akademi i Informationsteknologi: AI i praksis

  • Lær om, hvordan faglighed i en specifik praksis spiller sammen med kunstig intelligens løsninger
  • Lær at anvende udvalgte værktøjer til specifikke opgaver samt at integrere løsninger sammen med eksisterende it-løsninger.

Uddannelsen er til dig, der har en interesse for at opnå grundlæggende viden og kompetencer til at arbejde med AI-baserede værktøjer. Det er særligt relevant for dig, som arbejder med logistik, spedition, økonomi, kommunikation m.v. Det vil være en fordel, hvis du har grundlæggende færdigheder inden for it.

 

Efter uddannelsen har du mulighed for at gå til eksamen. Forløbet udløser 5 ECTS-point ved bestået eksamen. Eksamensformen er mundtlig prøve kombineret med en erhvervscase (maks. 2 sider).

Erhvervscasen skal skitsere et virkelighedsnært scenarie eller en problemstilling, hvor du anvender relevante teorier fra modulet. 

AI i praksis hører under akademiuddannelsen i Informationsteknologi og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag.