Elever og studerende, der selv oplever, at de har de evner, der skal til for at nå et givent mål, har større chancer for at lykkes og for at lære. I en ny forskningsantologi, redigeret af bl.a. lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Tine Nielsen, undersøges den sammenhæng på en række uddannelser.
Hvis du vil lære noget nyt, som f.eks. at læse, gælder det ikke kun om at have evnerne og motivationen på plads. Hvis du også tror på, at du har evnerne til at lære det, øger du chancen for at lykkes med det, viser forskning i børn og unges læring.
I fagsprog kaldes denne tro på egne evner for akademisk self-efficacy. Tine Nielsen, der er lektor og forsker i pædagogisk psykologi og psykometri (måling af mentale egenskaber) ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, siger:
”Self-efficacy er ens egen vurdering af – altså troen på – ens egen formåen, evner, færdigheder og kompetencer til at kunne planlægge og udføre det nødvendige for at opnå et givent mål. I forbindelse med skole og uddannelse taler man om akademisk self-efficacy, som lidt populært kan beskrives som at tro på, at man har det, der skal til for at lære at læse, lære matematik, osv.”
Sammen med Myint Swe Khine, adjungeret professor ved Curtin University i Australien, har Tine Nielsen redigeret en ny forskningsantologi med titlen ”Academic Self-efficacy in Education: Nature, Assessment and Research”.
Bogen samler international forskning om akademisk self-efficacy på flere uddannelsesniveauer – fra grundskole til videreuddannelse af lærere. De enkelte kapitler præsenterer bl.a. ny viden om, hvordan både forskere og lærere kan undersøge elever og studerendes akademiske self-efficacy, hvad der former den, og hvilken betydning den har for deres læring og uddannelse.
”Tidligere forskning har vist, at ud over evner, er self-efficacy den bedste forudsiger af, hvor godt man klarer sin uddannelse. Aktiviteter, der fremmer akademisk self-efficacy, vil kunne øge elever og studerendes motivation for at lære og dermed også deres udbytte. Men som Dale Schunk og Maria DiBeneddetto skriver i et af bogens kapitler, mangler der viden om, hvordan vi løfter elever og studerendes tro på egne evner,” siger Tine Nielsen.
Her bidrager bogen bl.a. med eksempler på, hvordan konkrete læringsaktiviteter kan fremme akademisk self-efficacy og dermed motivation og læring. Særligt fire faktorer er her i fokus: mestringsoplevelser, rollemodeller, opmuntring og følelsesmæssige reaktioner (se faktaboks).
Som bogens øvrige forskere mener Tine Nielsen, at lærere og undervisere med fordel kan bruge viden om akademisk self-efficacy i praksis. Her kan det være en indgang til at understøtte og løfte elever og studerendes motivation og læring.
Undervisere kan helt konkret fokusere på de fire kilder, der påvirker troen på egne evner. Det vil være særligt til gavn for de elever, der er fagligt udfordrede og kæmper med manglende motivation.
Som eksempel undersøger fem finske forskere i kapitlet “Children’s Academic Self-Efficacy in Reading and Reading Development – From Theory to Practice”, hvordan lærere kan støtte børns tro på egne evner i forbindelse med læseundervisning.
For at forbedre elevernes chance for mestringsoplevelser, foreslår de, at lærere tilpasser læseopgaverne den enkelte elevs færdigheder og niveau. Opgaverne bør være udfordrende men opnåelige. Læreren kan desuden rette elevernes opmærksomhed mod deres egen læring. Og endeligt kan læreren opmuntre med konkret og positiv feedback på elevernes indsats og fremskridt.
Vigtigheden af akademisk self-efficacy gælder også ift. at gennemføre sin uddannelse. Det er dermed også et relevant emne for undervisere på f.eks. lærer- og pædagoguddannelserne.
I kapitlet ”Academic Self-efficacy and it’s Influence on Teachers’ Postgraduate Study Experiences: Voices from the Field” beskriver forskere fra New Zealand et studie af akademisk self-efficacy blandt 27 lærere, der var under videreuddannelse på universitetsniveau.
Gennem interviews af lærerne blev det tydeligt, at deres oplevelse af og tro på at kunne gennemføre studierne, var afgørende for netop dét. Da lærerne oplevede, at uddannelsen var mere udfordrende end forventet, kunne fokus på akademisk self-efficacy bidrage til at overvinde tvivl på egne evner og motivation til at fortsætte studierne.
Læs mere:
Bogen ”Academic Self-efficacy in Education: Nature, Assessment and Research” er netop udkommet d. 8. marts på forlaget Springer.
”Er du selv underviser eller forsker, og vil du undersøge akademisk self-efficacy, er bogens fire metodekapitler et godt sted at starte. Her dykker forfatterne ned i konkrete måder at undersøge og vurdere akademisk self-efficacy i forbindelse med undervisning,” siger Tine Nielsen.
Bogen er tilgængelig via forlaget Springer, der også linker til abstracts for hvert kapitel.
Self-efficacy kan beskrives som individets tro på egne evner til at planlægge og udføre nødvendige handlinger for at opnå et bestemt resultat. På dansk kalder nogle det for mestringsforventning. I forbindelse med undervisning og uddannelse bruges begrebet akademisk self-efficacy mere specifikt om troen på egne evner ift. at lære noget. Begrebet self-efficacy er udviklet af den canadisk-amerikanske professor i psykologi Albert Bandura (1925-2021).
Ifølge Bandura er der fire kilder, der påvirker self-efficacy. Undervisning, der gør brug af de fire kilder, kan fremme elever og studerendes self-efficacy.
1. Mestringsoplevelser – det at fuldføre en konkret opgave og opleve succes ved at gøre det.
2. Vikarierende erfaringer – det at se sine rollemodeller kunne løse en opgave, f.eks. læreren, der viser hvordan man gør, eller klassekammeraten, der viser, at hun kan klare opgaven.
3. Verbal støtte – det at blive opmuntret og få oprigtig og troværdig støtte af andre.
4. Fysiologiske reaktioner – det at mærke og fortolke sine kropslige og følelsesmæssige reaktioner (f.eks. angst eller spænding) på den situation, man er i.