Forskere om børns rekordlave læselyst: Alarmerende tal, der kalder på handling fra både praktikere og politikere

Læseglæden blandt 10-11-årige børn er i frit fald. I en gennemsnitlig dansk 4. klasse er det kun én ud af syv elever, der rigtig godt kan lide at læse.

Det viser den nye internationale læseundersøgelse PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) 2021, der hvert femte år giver en status på, hvor godt elever i 4. klasse læser i en lang række lande. Og selv om danske elever trods en generel tilbagegang ligger over middel, når det gælder læsekompetencer, sætter danske og norske børn international bundrekord i læseglæde.

I en almindelig 4. klasse er det altså kun et par stykker af børnene, der synes rigtig godt om at læse.

Det får alarmklokkerne til at ringe hos Thomas Illum Hansen og Stine Reinholdt Hansen fra Center for Anvendt Skoleforskning, som bl.a. står bag Børn og Unges Læsning 2021, en omfattende undersøgelse af læse- og medievanerne blandt børn og unge på 5. – 8. klassetrin.

”Det er alarmerende tal fra den aktuelle PIRLS-undersøgelse, når færre kan lide at læse og endnu flere har svaret, at de ikke kan lide at læse. Det kalder tydeligvis på handling fra både praktikere og politikere, hvis vi vil have ændret børns syn på det at læse,” siger Stine Reinholdt Hansen, der i en årrække har forsket i børn og unges læse- og medievaner.

Forskningschef Thomas Illum Hansen er enig:

”Det er stærkt bekymrende, at Danmark falder yderligere. Vi er i forvejen et af de lande, der scorer lavest blandt de 65 deltagende lande og regioner. Et yderligere fald varsler ikke godt, da vi ved fra vores egen undersøgelse, Børn og unges læsning 2021, at de danske elevers lyst til at læse for sjov falder signifikant med alderen på hvert klassetrin fra 5. klasse til 8. klasse,” siger han.

Forstå de unge og det udvidede medielandskab

65 lande og regioner er med i PIRLS-undersøgelsen. Omkring 5000 danske 4. klasse-elever er med i den danske del, som er lavet af forskere på DPU, Aarhus Universitet, med lektor Simon Skov Fougt i spidsen.

Han mener, at resultaterne klart viser, at læseundervisningen skal nytænkes, og at den skal være meningsfuld for eleverne. Stine Reinholdt Hansen peger på noget tilsvarende:

”Jeg tror, det er vigtigt, at vi finder en god balance mellem samfundets ambitioner om at styrke læsning og påvirke de unge på den ene side, og en god forståelse for de unges erfaringer med et udvidet medielandskab, som afspejler deres egne bekymringer, drømme og håb på den anden,” siger hun.

Stine Reinholdt Hansen har også set tegn på positiv forandring på nogle skoler:

”Heldigvis er der efterhånden flere steder, hvor tilgangen til læsning har ændret sig, og forståelsen af, hvad det er og kan være, har udvidet sig markant. Konkret betyder det fx i skolen, at man mange steder er begyndt at arbejde mere med afsæt i elevernes egen oplevelse af en skønlitterær tekst, og med tilgange, hvor dialog, sanser og kreativitet er langt mere i fokus end tidligere. Flere elever bliver i dag bedt om at forholde sig og komme med selvstændige input, som ikke bare afspejler lærerens forudbestemte svar.”

Flere forskellige årsager og sammenhænge

Forskerne bag PIRLS 2021 understreger, at resultaterne også må ses i lyset af covid 19-pandemiens skolenedlukninger, og at de kan være en årsag til, at stort set alle lande oplever et fald i elevernes læsefærdigheder i forhold til sidste undersøgelse i 2016. På dét punkt er den danske tilbagegang blandt de mindste – ifølge Simon Skov Fougt fordi danske lærere allerede havde stor erfaring med digitale læremidler, så undervisningen kunne fortsætte, selv om eleverne var hjemsendt i en periode.

Det ændrer imidlertid ikke på, at læseglæden blandt de danske børn skraber bunden, når der i en gennemsnitlig 4. klasse kun er et par stykker, der faktisk rigtig godt kan lide at læse. Forskningschef Thomas Illum Hansen, Center for Anvendt Skoleforskning, peger på flere mulige forklaringer på, hvorfor det står så skidt til med læseglæden:

Således kan det spille ind, at danske – og øvrige nordiske - børn og unge har adgang til mange muligheder, herunder digitale muligheder, i deres fritidsliv.

Der kan også være kulturelle forskelle på, hvor højt bøger prioriteres i samfundet og i hjemmene, ligesom lærerne og undervisningen spiller en markant rolle. Undersøgelsen Børn og Unges læsning 2021 viste således, at mange elever oplever læsning og litteratur som kedeligt og pligtbetonet skolearbejde.

Thomas Illum Hansen giver et eksempel på, hvordan forskellige årsager kan være flettet sammen:

"Min fortolkning er, at de bagvedliggende årsager hænger sammen og danner en kausal kompleksitet, der gør det vanskeligt at isolere enkelte faktorer. Som eksempel vil jeg pege på vores dokumentation af sammenhænge mellem børn og unges brug af sociale medier, læsevaner og evne til at være opmærksomme:

De børn, der i vores undersøgelse (Børn og Unges læsning 2021, red.) bruger meget tid på sociale medier, er mindre tilbøjelige til at læse i deres fritid. Brug af sociale medier hænger desuden sammen med en svagere evne til at være opmærksom. For eksempel er der 70 %, der evner at være opmærksomme blandt dem, der kun bruger lidt tid på sociale medier i 5. klasse, imens dette falder til 60 % blandt dem, der bruger meget tid,” siger Thomas Illum Hansen.

Uddrag af hovedresultaterne fra PIRLS2021:

• Danske 4.-klasseelever har i PIRLS 2021 en gennemsnitsscore på 539 point. Det er signifikant lavere end alle tidligere danske PIRLS-resultater.
• Trods faldet placerer de danske elever sig i den øvre del blandt alle deltagere i PIRLS 2021 sammen med bl.a. de svenske og norske elever.
• Fem landes elever scorer i gennemsnit signifikant højere end de danske i PIRLS 2021: Singapore, Hong Kong, England, Finland og Polen.
• Siden PIRLS 2011, hvor de danske 4.-klasseelever klarede sig bedst, er der kommet signifikant flere elever i gruppen, der læser under 30 minutter om dagen.
• Danske elevers læseglæde er faldet signifikant siden 2016, og det gælder især pigerne. De elever, der ikke kan lide at læse, har den laveste gennemsnitlige læsescore. Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som rigtig godt kan lide at læse.
• Undersøgelsen er lavet af DPU, Aarhus Universitet, samfinansieret med Børne- og Undervisningsministeriet og udgivet i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

Se hele PIRLS 2021 hos DPU, Aarhus Universitet

Se også:

Børn og Unges Læsning 2021 med bl.a. faglige anbefalinger samt tips til unge og forældre om at finde læseglæden derhjemme.