Vilde, grænsebrydende lege er en del af børns måde at være i verden på, siger docent Helle Hovgaard Jørgensen i programmet Brinkmanns Briks, hvor hun med eksempler fra legeforskningen taler for mere leg i både skolen og daginstitutionen.
Der er ingen grund til bekymring, når børn leger lege om vold. Ingen panik, når Bamse og Kylling, Barbiedukken eller en fiktiv Saddam Hussein skal hænges fra loftsbjælken, eller hvis ordene "Så dræbte jeg dig" pludselig lyder fra børneværelset eller legepladsen.
- Det, børn forestiller sig - at katapultere en børnehaveklasse ud over en grønsvær eller hænge en kammerat - kan ofte ikke lade sig gøre. Det er imaginært, siger docent Helle Hovgaard Jørgensen.
Hun taler varmt for den vilde og nogle gange grænsebrydende leg i DR-programmet Brinkmanns Briks, hvor professor i psykologi Svend Brinkmann sætter legen under lup med sine gæster.
- Legen er børns primære praksisform. Den måde, de er i verden på. Derfor er det også vigtigt, at man interesserer sig for deres oplevelser og erfaringer med legen, siger Helle Hovgaard Jørgensen.
Der er altid et mål med leg, supplerer Marc Malmdorf, lektor ved Interacting Minds, Aarhus Universitet, i programmet:
– Børn tilegner sig information under leg, og det er det, leg er i sin grundessens: Børns bedste og mest fornøjelige strategi til at tilegne sig information.
Helle Hovgaard Jørgensen og Marc Malmdorf er enige om, at børn i for høj grad går i skole på en uhensigtsmæssig og stillesiddende, ikke-legende vis, og at den vilde leg i børnehaven har trange kår.
Så: Hvad vil det sige at lege, og hvordan kan pædagoger og lærere være med til at sætte legen i gang i skolen eller daginstitutionen?
Lyt med i programmet "Brinkmanns Briks: Saddam Hussein blev hængt i en SFO" via linket her - eller find det på app'en DR Lyd.