CFU's konsulenter skriver

11. juni 2018 af Maria Slej-Hasselstrøm

Børnenes U-landskalender

Indskoling Mellemtrin

Få inspiration og ideer til hvordan du kan arbejde med Børnenes U-landskalender, i år med fokus på børneliv i Jordan og de syriske flygtningebørn der vokser op der.

Spændende og faglig opdagelsesrejse

I 2018 tager Danidas alsidige undervisningsmateriale dig og dine elever med til Jordan, hvor en hel generation af syriske børn vokser op midt i vor tids største humanitære krise – fordrevet fra deres hjem og fædreland.

Undervisningsmaterialet er en spændende og faglig opdagelsesrejse: I skal blandt andet lære de syriske flygtningebørn at kende, I skal tæt på børnelivet i Jordans pulserende hovedstad Amman og I skal opleve og udforske den barske og smukke jordanske natur.

Få inspiration på kursus

På kurset som foregår den 9. og 10. oktober på UCL Campus Odense og den 11. oktober på UCL Campus Vejle får du inspiration til, hvordan du kan anvende undervisningsmaterialet, der består af flotte bøger og digitale og kreative aktiviteter med masser af bevægelse. Materialet har særligt fokus på fagene dansk, natur/teknologi, matematik og billedkunst.

Du får også en god introduktion til Jordan og du møder årets børnebogsforfatter, som vil fortælle om tilblivelsen af årets elevfortælling.

Som altid består materialet også af en lang række film fra Danmarks Radio og Danida samt tematiske billedserier og to digitale fotohistorieværktøjer, som du kan afveksle undervisningen med.

Alle deltagere får en gratis elevbog og lærerbog på kurset. Læs mere og tilmeld dig kurset.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.