Efteruddannelse for hjemmesygeplejersker
Opkvalificering i hjemmesygeplejerskens arbejdsområde, lovgivningskrav og ny udvikling i hjemmeplejen.
Med efteruddannelse for hjemmesygeplejersker bliver du klædt på til fremtidens hjemmepleje gennem et undervisningsforløb, der sætter fokus på hjemmesygeplejerskens arbejdsområde og kompetencekrav.
Efteruddannelsen giver dig desuden mulighed for at få indblik i den nyeste viden omkring lovgivningen på området og om udviklingstiltag, der har betydning for hjemmeplejen.
I disse år udfordres hjemmesygeplejen af flere årsager
- For det første stiller den voksende ældrebefolkning anderledes krav end tidligere.
- For det andet er nye behandlingsformer og øget fokus på effektivitet blevet en del af hverdagen.
- Og for det tredje betyder kommunalreformen, at kommunernes ansvar for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering er blevet understreget.
Hjemmesygeplejersken som nøgleperson
Hjemmesygeplejersken er en af de nøglepersoner, der skal sikre borgerne et sammenhængende plejeforløb af høj kvalitet.
For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at hjemmesygeplejersken kan vedligeholde og fremme borgernes sundhed og forebygge unødige indlæggelser.
Det stiller nye krav til organisering og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer, så borgerne får et effektivt og kvalificeret patientforløb.
Målgruppe
Efteruddannelsen er målrettet sygeplejersker og hjemmesygeplejersker i primær sundhedstjeneste.
Uddannelsens opbygning
Efteruddannelse for hjemmesygeplejersker er et forløb på tre sammenhængende uger. Undervisningen veksler mellem forelæsninger, gruppearbejde og diskussioner.
Gennem hjemmearbejde i form af dataindsamling og løsning af mindre opgaver får du mulighed for at arbejde med problemstillinger, som er relevante for netop dit arbejdssted.
Indhold
-
Hjemmesygeplejerskens arbejdsfelt
-
De lovgivningsmæssige rammer og aftaler for hjemmesygeplejen
-
Borgerens hjem som arbejdsplads
-
Uddelegering og opgaveglidning
-
Specialist kontra generalist i hjemmesygeplejen
-
Metoder til kvalitet i sygeplejen for borgere med kroniske sygdomme
-
Hvordan sikrer man et sammenhængende patientforløb?
-
Kvalitetssikring af sygeplejen i kommunerne
-
Diskussion af begreberne sundhedsfremme og forebyggelse
-
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og koordinering af sygeplejen til borgeren
-
Fremme borgerens opfattelse af det gode liv.
Hvor?
Efteruddannelsen udbydes i Aabenraa, Esbjerg, Odense, Svendborg, Sønderborg og Vejle.
Mere information og personlig vejledning
Download uddannelsesbrochure med link til www.cok.dk, hvor du finder ansøgningsblanket
For mere information eller personlig vejledning: 6318 3109 eller evu-ss@ucl.dk.

