For dig der er..

Den sociale diplomuddannelse – rusmiddel

En videreuddannelse for professionelle, der arbejder inden for rusmiddelområdet.

Den sociale diplomuddannelse – rusmiddel er en uddannelse, som er tilrettelagt for alle, der arbejder inden for rusmiddelområdet. Og for dig, der kunne tænke dig at kvalificere dig til dette særlige og krævende arbejdsfelt.

Medarbejdere, der arbejder i rusmiddelområdet, møder løbende nye udfordringer. Ny lovgivning, krav om nye samarbejdsformer på tværs af fag og sektorer, behov for metodeudvikling, viden om behandlingsmuligheder og stillingtagen til daglige etiske spørgsmål og dilemmaer – er alle udfordringer for rusmiddelarbejde. Diplomuddannelsen i rusmiddel ruster dig med specialviden til arbejds- og udviklingsfunktioner.

 

Kompetenceprofil

Det er målet med uddannelsen, at du kan styrke dine personlige og professionelle kompetencer til at arbejde indenfor rusmiddelområdet. Uddannelsen giver dig

  • viden om teorier og metoder på området
  • færdigheder i at anvende disse teorier og metoder til analyse af praktiske og teoretiske problemstillinger
  • kompetencer til at håndtere komplekse arbejdssituationer
  • kompetencer til tværfagligt samarbejde og praksisudvikling

Moduler

Den sociale diplomuddannelse – rusmiddel består af modulerne

  • Videnskabsteori og teorier om sociale forhold (obligatorisk, 10 ECTS)
  • Projekt- og udviklingsarbejde, dokumentation og evaluering (obligatorisk, 5 ECTS)
  • Socialt arbejde på rusmiddelområdet, udvalgte socialfaglige problemstillinger og teoretiske perspektiver (10 ECTS)
  • Metoder i socialfagligt arbejde på rusmiddelområdet (10 ECTS)
  • Valgfri modul(er), som kan vælges blandt alle diplomuddannelser (i alt 10 ECTS)
  • Afgangsprojekt (obligatorisk, 15 ECTS).

Den samlede diplomuddannelse omfatter 60 ECTS-point og skal gennemføres inden for seks år.

Enkeltmoduler og beviser

Du kan vælge at tage bare et enkelt eller flere moduler efter din interesse. For hver bestået modulprøve får du et modulbevis. Hvis du senere supplerer til en fuld diplomuddannelse, får du et uddannelsesbevis, som giver ret til betegnelsen SocD i rusmiddel. Den engelske betegnelse er: Diploma of Social Work. Intoxicant.

Mere information og personlig vejledning

Du kan læse mere om uddannelse og de enkelte moduler i studieordningen, og du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil træffe aftale med en af vores studievejledere: diplom@ucl.dk eller tlf. 6318 4000.

Fakta

 

Kompetencegivende videreuddannelse

Niveau

Diplomuddannelse

 

Længde

60 ECTS

 

Kan tages som fuldtids- eller deltidsuddannelse

Optagelseskrav

Videregående uddannelse

+ to års praksiserfaring

 

Find kurser og moduler

Tid, sted, pris, ansøgning...

Om denne side

Denne side er opdateret 28. april 2012 af Anne Mygind Brodersen.