Pædagogisk diplomuddannelse i innovation i undervisning
En videreuddannelse for lærere, der vil udvikle og styrke undervisning.
Gennem PD i innovation i undervisning kan du som lærer videreudvikle din kernefaglighed som underviser og udvikler af undervisning.
Målgruppe
Uddannelsen er målrettet erfarne lærere, og gennem uddannelsen vil du arbejde med
-
at arbejde innovativt med din undervisning, dine metoder, materialer og dit kollegiale miljø
- digitalisering i forhold til undervisning, læreprocesser og skolens læringsrum
- at integrere didaktik, fag og innovative processer i skolen.
Kompetenceprofil
I Pædagogisk diplomuddannelse i innovation i undervisning kan du styrkes i at
- anvende viden til at beskrive, fortolke, planlægge, gennemføre og begrunde undervisning på et innovativt didaktisk grundlag
- anvende viden om samarbejdsprocesser
- udvikle innovative didaktiske kompetencer
- analysere, udvælge og anvende innovative læreprocesser
- implementere dine undervisningserfaringer i udviklings-, lære-, og forandringsprocesser
- initiere, tilrettelægge og styre gennemførelse af innovationsprocesser i undervisning
- beskrive, dokumentere og evaluere læreprocesser.
Mere information og vejledning
Du kan læse mere om uddannelsen i uddannelsesbrochuren, om indhold og struktur her og i studieordningen (på vej).
Du kan søge blandt alle University College Lillebælts kursus- og moduludbud.
Kontakt os gerne for mere information om dine muligheder i uddannelsen eller for aftale om personlig vejledning på tlf. 6318 4000 eller diplom@ucl.dk.







