Pædagogisk diplomuddannelse i almen pædagogik
Viden om pædagogiske problemstillinger indenfor uddannelse, læring og dannelse – og evne til at håndtere muligheder og løsninger.
Forandring er blevet et vilkår, og moderne uddannelsesplanlægning, undervisning og læringsforståelse kræver refleksioner over værdier, forventninger og ønskede mål. Den pædagogiske sektor skal derfor kunne udvikle den professionelle pædagogiske virksomhed på basis af pædagogisk tænkning, teori og forskning.

I den Pædagogiske diplomuddannelse i almen pædagogik kan du
-
styrke din viden om pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner
-
udvikle dine kompetencer til at deltage i og lede uddannelsesplanlægning og undervisning
-
arbejde med praktisk pædagogisk udvikling på grundlag af forskningsbaseret almen pædagogisk viden
-
udvikle din kompetence til at formidle viden og deltage fagligt funderet i dokumentation og drøftelse om uddannelse, undervisning og læring.
Målgruppe
Lærere, pædagoger og andre professionelle, som arbejder med løsning af pædagogiske opgaver og organisering af uddannelse.
Uddannelsen er kompetencegivende på diplomniveau og giver ret titlen PD og Diploma of Education.
Mere information og personlig vejledning
Du kan læse mere om uddannelsens indhold og struktur her og i studieordningen.
Du finder informationer om moduludbud her på siden under “aktuelle udbud”, eller du kan søge blandt alle University College Lillebælts kursus- og moduludbud.
Kontakt os for mere information eller for aftale om personlig vejledning på tlf. 6318 4000 eller pd@ucl.dk.






