For dig der er..

Struktur og indhold for Diplomuddannelsen i familieterapi

Familieterapeutiske teorier og metoder. Samtaletræning med narrativ og løsningsorienteret tilgang.

Uddannelsen til at arbejde med familieterapi inddrager systemiske og narrative metoder og lægger vægten på forståelse af relationer og relationsdannelser mellem mennesker.

I uddannelsen arbejder vi med

  • Indføring i og anvendelse af teorier og metoder i familieterapi
  • Indsigt i egne værdier og holdninger af betydning for udøvelsen af familieterapeutiske opgaver
  • Færdigheder i at lede samtaler med familier, enkeltpersoner eller netværk ud fra system- og relationsorienterede metoder. Vi inddrager Milanometoden, systemiske metoder og såvel narrative som løsningsorienterede tilgange.

struktur familieterapi

 

Form og moduler

Uddannelsen er modulopbygget og strækker sig over to år – svarende til et års fuldtidsstudie. Du skal gennemføre

  • Fra videnskabsteori til familieterapi og systemisk/narrativ praksis (obligatorisk, 10 ECTS)
  • Grundlæggende familieterapeutiske modeller med udgangspunkt i systemisk tænkning (obligatorisk, 10 ECTS)
  • Løsningsorienteret terapi og narrativ praksis (obligatorisk, 10 ECTS)
  • Reflekterende processer i samtalepraksis. Samarbejdende og dialogisk tilgang til samtalepraksis (obligatorisk, 10 ECTS)
  • Valgfrit modul (5 ECTS)
  • Afgangsprojekt (obligatorisk, 15 ECTS).

Det valgfrie modul kan du vælge mellem

  • Børn i familieterapi (5 ECTS)
  • Personlig og professionel udvikling (5 ECTS)
  • Udvalgt familieterapeutisk metode målrettet en udvalgt gruppe (5 ECTS)
  • Supervision i systemisk/narrativ terapi/praksis (5 ECTS)
  • eller et modul fra en anden diplomuddannelse.

Udover undervisningsmodulerne vil du komme til at arbejde med supervision i forhold til din egen praksis – enkeltvis eller i gruppe. Supervisionen kan ske i en gruppe af medstuderende eller med kolleger. Supervisor skal godkendes af studielederen.

I uddannelsen indgår desuden teoretiske studier, opgaveskrivning og arbejde i netværksgrupper. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt.

Den samlede uddannelse omfatter 60 ECTS-point. Du skal gennemføre uddannelsen indenfor seks år. Du kan læse mere om uddannelsen og om indholdet i de enkelte moduler i studieordningen.

Enkeltmoduler og beviser

Du kan vælge at tage bare et enkelt eller flere moduler efter din interesse. For hver bestået modulprøve får du et modulbevis. Hvis du senere vil, kan du supplere til en fuld diplomuddannelse.

Mere om uddannelsen

Du kan læse mere om uddannelsens indhold, krav og struktur i studieordningen.

Kontakt os gerne i Videreuddannelse og praksisudvikling – Social og sundhed for mere information på tlf. 6318 4700 eller på evu-ss@ucl.dk.

 

Fakta

 

Kompetencegivende videreuddannelse

Niveau

Diplomuddannelse

 

Længde

60 ECTS

 

Kan tages som fuldtids- eller deltidsuddannelse

Optagelseskrav

Videregående uddannelse

+ to års praksiserfaring

 

Find kurser og moduler

Tid, sted, pris, ansøgning...

Om denne side

Denne side er opdateret 27. april 2012 af Anne Mygind Brodersen.