Om CFU's udlånssamling

CFU’s udlånssamling giver dig mulighed for at bruge læremidler i undervisningen, som skolen ellers ikke råder over. Vi har alt fra it-materialer, bøger, materialesæt, spil, tv-udsendelser til spillefilm og konkrete materialer.

Gå direkte til søgning og booking i udlånssamlingen – kræver UNI-login

Læremidler til din undervisning

CFU’s udlånssamling fungerer som et stort, fælles lager. Her kan du låne et utal af læremidler, som du kan bruge direkte i undervisningen.

Samlingen rummer alt fra it-baserede læremidler, bøger, materialesæt, spil, tv-udsendelser og til spillefilm og konkrete materialer.

Til alle de store fagområder er der knyttet pædagogiske konsulenter, som kan vejlede i brugen af samlingens læremidler.

Bestilling online

Du søger og booker læremidler fra udlånssamlingen online via læremiddelportalen mitCFU.

Søg i udlånssamlingen på mitCFU.dk – kræver UNI-login

Vil du vide mere Om læremiddelportalen mitCFU.dk

Hvis du vil se et fysisk eksemplar eller en præsentation af læremidlerne, kan du finde trykte læremidler i informationssamlingen.

CFU leverer til skolen

Bestilte materialer fra udlånssamlingen bliver leveret direkte til din skole fra CFU’s lager i Odense.

Om distribution af læremidler

 

Log-in

Du skal bruge dit UNI-login for at logge på mitCFU.

Indkøb af læremidler til udlånssamlingen

Læremidler til udlånssamlingen købes efter anbefaling fra CFU’s materialeudvalg. Det består af vores pædagogiske konsulenter, kommunernes skolebibliotekskonsulenter og andre kontaktpersoner.

Vi bestræber os på at anskaffe læremidler, der i samspil med lokale samlinger udvider den enkelte lærer adgang til gode læremidler.

CFU’s brugere kan foreslå indkøb af læremidler til udlånssamlingen.

Indkøb af læremidler til udlånssamlingen

 

Ofte stillede spørgsmål Fold alle ud
Hvordan skifter eller tilføjer jeg min e-mailadresse?

Log dig på Dantek Booking med dit UNI•Login. Klik på ’Mine bookinger’ og vælg fanebladet ’ UNI•Login’.
Du har nu adgang til at ændre e-mailadressen i det nederste felt.
Afslut med ’Gem’.

Hvor ser jeg min lånestatus?

Du logger på mitcfu.dk med dit UNI-login.
Gå til fanen ’Mine materialer’. Vælg derefter om du vil se status på digitale materialer, fysiske materialer eller køb af dvd’er.
Her kan du også genudskrive følgesedler for lån i Udlånssamlingen – vælg titel under ’Fysiske materialer’ og derefter ’Følgeseddel’. Eller forny et lån – i fanen ’Fysiske materialer’ bruges indgangen ’Forny et lån’.

Hvad sker der, hvis jeg ikke afleverer til tiden?

CFU har en rykkerprocedure som i sidste ende kan udløse en faktura på et erstatningsbeløb + administrationsgebyr.
Se vores rykkerprocedure.

Jeg flytter skole - hvad gør jeg i forhold til CFU?

Så skal du huske at give CFU besked om flytningen inden du booker materialer.
Mail til os eller ring på 63 18 33 08.

Hvornår leverer CFU bookede læremidler til min skole?  

CFU’s køredage kan ses på mitCFU.dk – Kræver Uni-login.

Her kan du se, hvornår  vi leverer og afhenter læremidler på din skole.

1.       Åbn mitCFU.dk
2.       Under ’Funktioner’ vælger du  ’Min institution’. –  Du kan nu se, hvordan og hvornår din skole betjenes..

  • Din institution betjenes af CFU hver torsdag’ – beskeden betyder, at din skole har en fast køredag med besøg alle skoleuger.
  • Din institution betjenes torsdag, hvis der er materialer, CFU skal levere eller afhente’ – betyder at din skole ikke har fast kørsel, men at I skal skrive en mail til jagn@ucl.dk og bede om afhentning! Du skal kontakte os senest 2 dage før køredagen.
Jeg bor i Odense og arbejder på en skole i Korsør. Må jeg godt benytte mig af CFU i Odense? - det er meget nemmere end at køre til Vordingborg.

Ja og nej!  Du kan komme i vores informationssamling og orientere dig om læremidlerne, men du kan ikke låne. Årsagen er, at dit UNI•Login registrerer dig som bruger hos CFU Sjælland.

Når du har gennemset læremidlerne, kan du få hjælp af vores personale til at reservere og/eller booke dem i dit eget CFU – så bliver de kørt til din skole.

Kan jeg selv forny materialerne?

Det kan du godt, hvis ikke der er reservationer på materialet. Du skal logge dig ind på mitcfu.dk med dit UNI•Login.
Gå til fanen ’Mine materialer’ – derefter ’Fysiske materialer’. Brug derefter indgangen ’Forny et lån’.
Det er bedst at forny sine materialer, et par dage før lånetiden udløber. Systemet forlænger lånetiden yderligere 4 uger fra fornyelsesdatoen.

Hvordan bliver jeg låner?

Log dig på Dantek Booking med dit UNI•Login. Så bliver du automatisk oprettet som bruger.

Hvis du har problemer med at logge på, eller hvis det viser sig, at du er tilknyttet en forkert institution, skal du kontakte it-administratoren på din institution.

Information om UNI-login på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Hvorfor kalder I det "at booke" og "at reservere" - jeg vil bare låne?

Når du booker, beslutter du både, hvor mange eksemplarer du skal have samt start- og slutdatoer for udlånsperioden. Det gør du i udlånssamlingen. I informationssamlingen reserverer du. Et eksemplar vil blive sendt til dig, så snart det er ledigt. Du kan ikke reservere materialet for en bestemt periode. 

Hvorfor skal I have følgesedlen tilbage?

Det skal vi for at sikre, at du ikke hæfter for materialerne, du har afleveret. Det kan være flere lånere fra den samme skole, der har lånt det samme materiale. Uden følgesedlen kan vi ikke vide, hvem af dem der har afleveret.

Hvordan foreslår jeg materialer til køb i klassesæt?

Du kan foreslå indkøb af læremidler, som du mangler i CFU’s udlånssamling via formularen nederst på denne side

Indkomne forslag bliver publiceret på ucl.dk med mulighed for at andre kan tilføje kommentarer. Du har tilsvarende adgang til andres forslag og kan kommentere dem.

Alle forslag bliver forelagt CFU’s materialeudvalg på dets førstkommende møde.

Hvorfor kan jeg ikke booke materialerne? Når jeg forsøger, bliver det hele rødt, og der står noget om politikker.

Du skal sikre dig, at start-/slutdatoen for den ønskede udlånsperiode falder på den ugedag, hvor din institution får besøg fra CFU (ugentlig køredag).

Jeg har brug for materialerne i morgen. Kan jeg ikke selv hente dem fra lageret?

Vores lagersystem er automatiseret, derfor kan man desværre ikke hente materialerne selv. De bliver leveret via vores kørselsordning.

Jeg har fået flere/færre/andre materialer end dem, jeg har bestilt. Hvad gør jeg?

Ring hurtigst muligt herom på tlf. nr. 6318 3308.

Hvorfor kan man ikke låne digitale læremidler i udlånssamlingen?

Fordi forlagenes licenssystem ikke er udviklet til at give mulighed for viderelån. Kort sagt, det er ikke muligt at ”aflevere” en licens med henblik på udlån til en anden bruger.

Information om udlånssamlingen
Kontakt udlånssamlingen

Åbningstider
mandag-torsdag: 8-16
fredag: 8-14

Telefon
63 18 33 08

CFU i Odense
Niels Bohrs Allé 1
Blok D, 1. sal
5230 Odense S
Google Maps

CFU i Vejle
Vestre Engvej 51c
7100 Vejle
Google Maps

E-mail: cfu-udlaan@ucl.dk

Ferier og lukkedage

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.