Om CFU film og tv

CFU vedligeholder en stor samling af danske og udenlandske tv-udsendelser og spillefilm til undervisningen. Materialet kan anvendes ubegrænset i undervisningen med abonnement på CFU film og tv.

Gå direkte til søgning og booking på mitCFU.dk – kræver UNI-login

Lån, køb eller stream

Med kun et par klik kan du vælge mellem et udvalg af undervisningsrelevante titler, som du kan afspille online i flot kvalitet på skolens interaktive tavler, pc’er m.v.

Nogle spillefilm kan ikke streames, men kan lånes eller købes på dvd.

Alle tv-udsendelser i CFU’s samling kan streames og købes på dvd. Nyere tv-udsendelser som ikke findes i samlingen, kan bestilles til streaming eller leverering på dvd.

Hent folderen - 8 sider/pdf

Brug tv i undervisningen og på studiet – folder 8 sider (udgivet januar 2015.)

Gå direkte til filmogtv.mitcfu.dk

 

CFU film og tv forudsætter abonnement

Med et abonnement på CFU film og tv kan materialet anvendes ubegrænset i undervisningen.

Prisen er 5 kr. pr. elev, og minimum 1000 kr. om året.

Læs om abonnements- og låneregler

 

Tv-udsendelser – streamet og på dvd

Undervisningsrelevante tv-udsendelser fra DR, TV2, Discovery, Animal Planet m.fl. Tv-udsendelserne omfatter eksempelvis kort- og dokumentarfilm, reklamer og nyhedsudsendelser.

Du kan købe udsendelserne på dvd.

Mange af programmerne kan streames med visning i klasserummet eller på elevernes enheder.

Læs om tv-udsendelser til brug i undervisningen via streaming eller køb

 

Spillefilm – streamet og på dvd

Nogle spillefilm kan bookes og lånes til brug i undervisningen på dvd.

Andre spillefilm kan streames og bruges direkte i undervisningen på pc’er og interaktive tavler.

Læs om spillefilm til brug i undervisningen via streaming eller lån

 

Pædagogiske vejledninger til tv og spillefilm

CFU’s fagkonsulenter udarbejder pædagogiske vejledninger til en lang række undervisningsrelevante tv-udsendelser og spillefilm.

Læs om pædagogiske vejledninger til film og tv

 

Ofte stillede spørgsmål Fold alle ud
Hvad koster det at få en udsendelse på dvd?

Det koster 25 kr. Produktionen af dvd-kopier håndteres og distribueres landsdækkende og leveres via Post Danmark inden for et par arbejdsdage.

Hvorfor kan jeg ikke se filmen, når min skole har et abonnement?

Din skole har måske ikke det abonnement, der kræves for at se netop denne film.

AVU-basis abonnement giver adgang til tre danske kanaler: DR1, DR2 og TV2, herunder regionale kanaler og tegnesprogskanalen.

Til alle de andre udsendelser skal skolen have

tegnet et AVU-plus abonnement.

Hvis det er tale om en spillefilm, skal skolen

tegne et spillefilmsabonnement

Hvorfor må jeg ikke købe spillefilm på dvd, selvom de har været sendt på tv?

Det har noget med filmrettigheder at gøre: tv-kanaler må ikke mangfoldiggøre spillefilm, der er produceret af andre selskaber.

Med ‘Aftale om spillefilm’ kan du få adgang til en del spillefilm via streaming eller lån. Aftalen giver dig også ret til at vise film købt i detailhandlen. 

Hvor finder jeg vejledninger til arbejde med film?

Til nogle spillefilm er der udarbejdet vejledninger af CFU-konsulenter. Du kan hente vejledningerne her.

Du kan også hente vejledninger hos Dansk Filminstitut.

Hvor mange abonnementer skal man have?

CFU film og tv-abonnement skal skolen have for at få adgang til streaming og køb af dvd-kopier.

AVU-abonnement skal skolen have for at få lov til at bruge tv-udsendelser i undervisningen. Her kan man vælge en basis-aftale, der giver adgang til DR1, DR2 og TV2, eller en plus-aftale, der giver adgang til 20 danske og godt 30 udenlandske kanaler. Begge abonnementer skal suppleres med CFU film og tv-abonnementet.

‘Aftale om spillefilm’ giver skolen ret til at bruge spillefilm i undervisningen. Abonnementet kan stå alene, idet man kan anvende film, der er købt i detailhandlen.

Må jeg bruge netflix i undervisningen?

Som underviser skal du være særligt opmærksom på rettighedsreglerne i relation til Netflix.

Abonnementer på Netflix er private og må derfor ikke anvendes i undervisningen.

 

Information om film og tv
Øvrige kontaktpersoner om film og tv
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.