29. juni 2017 af Maria Slej-Hasselstrøm

Udforsk nærområdet i din historieundervisning

Nyt projekt tilbyder historielærere i Odense og Vejle kommuner gratis hjælp til at tilrettelægge forløb, der inddrager skolens nærområde som læringsrum.

Uanset hvor du bor, er der masser af muligheder for at bruge de umiddelbare omgivelser i din skoles nærhed i tilrettelæggelsen af en motiverende og aktiverende historieundervisning. Men måske mangler du ideer til hvordan.

Derfor har HistorieLab (Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling) og University College Sjælland nu iværksat samarbejdsprojektet ”Historier om mit sted”. Det foregår i skoleåret 2017-2018.

Konkrete forslag og vejledning

Projektet tilbyder lærere, fra Odense og Vejle kommuner gratis hjælp til at tilrettelægge forløb, der inddrager skolens nærområde som læringsrum. Hjælpen kan være i form af:

  • konkrete forslag
  • oplæg for fagteamet
  • workshops
  • konsulentbistand
  • vejledning og sparring før og under forløbet

Eleverne vil eksempelvis kunne undersøge lokale mindesteder, artefakter fra lokalområdets hverdagsliv eller udarbejde digitale guider om historiske, kulturelle, aktuelle eller religiøse tematikker i nærområdet.

Hvad gør du, hvis du vil være med?

Hvis du er interesseret i, at din klasse deltager i projektet kontakter du projektlederne Jens Aage Poulsen eller Jens Pietras senest 1. september 2017.

Jens Aage Poulsen, mail: jeap@ucl.dk, tlf.: 51 66 59 94

Jens Pietras, mail: jfp@ucsj.dk, tlf.: 72 4823 33

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.