Sygeplejerskeuddannelsen

Karrieremesse i Svendborg

Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg arrangerer hvert år i maj messen “Shop en karriere”. Her kan studerende og andre interesserede møde uddannede sygeplejersker.

Mød 15-20 uddannede sygeplejersker på karrieremessen

Drømmer du om at blive sygeplejerske, eller er du allerede i gang med at uddanne dig og har brug for inspiration til dine fremtidige karrierevalg? Så bør du besøge messen “Shop en karriere” på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, der afholdes hvert år i maj.

På karrieremessen kan du møde mange vidt forskellige sygeplejersker. Lige fra en sundhedssygeplejerske til sygeplejersker, der arbejder på skadestuen, anæstesiafdelingen eller i psykiatrien.

Der deltager normalt 15-20 uddannede sygeplejersker ved “Shop en karriere”-messen, så hvis du kigger forbi, har du gode muligheder for at få et indblik i, hvad man kan beskæftige sig med inden for sygeplejeområdet.

Interview med Shop en karriere-deltagere

Jane Rosener Nielsen er en af de sygeplejersker, du kan møde på Shop en karriere. Hun er konsultationssygeplejerske i en privat lægepraksis, hvor hun arbejder sammen med 2 læger.

Hun arbejder hovedsageligt med patienter, der har kroniske lidelser som f.eks. diabetes, KOL og hjertekarsygdomme. Hun følger patienterne løbende i bestræbelserne på at motivere dem til livsstilsændringer, der kan nedtone deres kroniske lidelser.

Hør Jane Rosener Nielsen, der tidligere har arbejdet på flere sygehusafdelinger, fortælle, hvad der er spændende og udfordrende ved at arbejde som sygeplejerske i en privat lægepraksis (1,23 min).

Birgitte Juul Hansen, der arbejder som gadesygeplejerske i Svendborg Kommune, deltager også på årets karrieremesse på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.

Som gadesygeplejerske møder hun alkoholikere, stofmisbrugere og psykisk syge, som føler sig uden for i samfundet. Birgitte Juul Hansen opsøger dem rundt om i byen og hjælper dem på stedet eller guider dem videre til det etablerede sundhedsvæsen.

Hør mere om jobbet som gadesygeplejerske og hvorfor det er et spændende job (1,57 min).

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.