Sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen åbner for et hav af jobmuligheder

Et hav af jobmuligheder er en væsentlig årsag til, at Rikke Bach Arnum er begejstret for, at hun valgte sygeplejerskeuddannelsen.

– Jeg kan få arbejde på mange, forskellige afdelinger på et sygehus, i hjemmeplejen, eller jeg kan rejse ud og arbejde som sygeplejerske, siger Rikke Bach Arnum, der netop har uddannet sig til sygeplejerske.

– Hvis du kører sur i at arbejde inden for et område, er der gode muligheder for at skifte spor og arbejde inden for et andet.

– Samtidig er der gode muligheder for at tage mere uddannelse oveni. Man kan tage en kandidatgrad på universitetet eller en specialuddannelse som f.eks. diabetes- eller narkosesygeplejerske, siger Rikke Bach Arnum, der begyndte på Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg i 2012.

Rikke Bach Arnum, sygeplejerskestuderende, er begejstret for de mange karrieremuligheder, sygeplejerskeuddannelsen åbner for. Foto: Jens Wognsen.

Rikke Bach Arnum er begejstret for de mange karrieremuligheder, sygeplejerskeuddannelsen åbner for. Hun drømmer om at videreuddanne sig til sundhedsplejerske. Foto: Jens Wognsen.

Rikke vil videreuddanne sig til sundhedsplejerske

Jeg har hele tiden lyst til at undersøge noget nyt, så jeg har virkelig fundet min rette hylde ved at uddanne mig til sygeplejerske.

Rikke Bach Arnum vil videreuddanne sig til sundhedsplejerske. I det arbejde kommer hun til at arbejde med børnene fra de bliver født til de bliver voksne.

– Som sundhedsplejerske arbejder man med alt fra miljøet i en skoleklasse til problemer i familien, siger Rikke Bach Arnum.

– Du er med til at sikre, at børnene får en passende udvikling, siger Rikke Bach Arnum, der allerede har stiftet bekendtskab med sundhedsplejen i et af flere praktikforløb på sygeplejerskeuddannelsen.

Min uddannelse er blevet min hobby

Netop de mange praktikforløb er en af flere gode ting ved sygeplejerskeuddannelsen.

– Det gør teorien meget mere håndgribelig, at du kommer ud og prøver den af i praktikken, siger Rikke Bach Arnum, der også elsker at nørde med teorien.

Ud over et praktikophold i sundhedsplejen har hun også være i praktik på en skadestue, arbejdet i psykiatrien, og hun har også været på et praktikophold i Australien.

– Min uddannelse er nærmest blevet min hobby. Jeg har hele tiden lyst til at undersøge noget nyt, så jeg har virkelig fundet min rette hylde ved at uddanne mig til sygeplejerske, siger Rikke Bach Arnum.



Kicki har drømmetjob på Akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus

Kicki Normann Nielsen arbejder på FAM, Fælles Akut Modtagelsen, hvor der er skadestue, modtagelse, sengedel og observation.



Helle er sygeplejerske på gaden i Vejle

Helle Jensen er sygeplejerske for narkomaner og hjemløse på gaden i Vejle, Hun har i mere end 10 år arbejdet med udsatte mennesker.



Troels udlever sin drøm som sygeplejerske på Intensiv

Troels Jørgensen tager sig som sygeplejerske af de hårdest ramte patienter på Intensiv Afdeling på Svendborg Sygehus.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.