Socialrådgiveruddannelsen

Uddannelsen som socialrådgiver har bragt Jacob vidt omkring

Jacob Cilius Hulgard har som socialrådgiver både arbejdet med anbragte børn og alkoholbehandling. I dag er han underviser.

Siden 2010 har Jacob Cilius Hulgard arbejdet som underviser på Socialrådgiveruddannelsen i Odense, hvor han er adjunkt, men inden da fik han en del smagsprøver på, hvor mange muligheder socialrådgiveruddannelsen åbner for.

– Jeg blev uddannet som socialrådgiver i 2003. Siden har mit arbejde og mine efteruddannelser været behandlings- og formidlingsorienteret, siger Jacob Cilius Hulgard.

– Efter studiet blev jeg ansat på Ringe Kostskole som lærer og afdelingsvagt. Skolen modtager anbragte børn fra hele Danmark, og mange har oplevet omsorgssvigt eller har fysiske og psykiske vanskeligheder.

Jacob Cilius Hulgard er uddannet socialrådgiver og har arbejdet som både behandler, leder og underviser.

Jacob Cilius Hulgard er uddannet socialrådgiver og har arbejdet som både behandler, leder og underviser.

Jacob har været både leder og alkoholbehandler

I 2006 fik Jacob Cilius Hulgard arbejde som alkoholbehandler i Alkoholbehandlingen i Odense, efter han havde taget en behandlingsorienteret efteruddannelse på Ringe Kostskole.

– Herefter startede jeg i projektet Børn i Familier med Alkoholproblemer. Det var et projekt under Sundhedsstyrelsen, hvor der var fokus på at opspore, hjælpe og udvikle indsatser for børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, siger Jacob Cilius Hulgard.

Inden han blev ansat på Socialrådgiveruddannelsen i Odense, nåede Jacob Cilius Hulgard i et år at være leder af et familiehus i Odense Kommune.



Lone arbejder med integration af flygtninge og indvandrere

Som socialrådgiver arbejder Lone med integration af flygtninge og indvandrere på et jobcenter.



Peter udvikler behandlingstilbud til stofmisbrugere

Peter Brolund arbejder med udvikling af behandlingstilbud til ressourcestærke stofmisbrugere.



Socialrådgiveruddannelsen åbnede døren til et spændende lederjob

Maria Aabjerg er uddannet socialrådgiver og fik sidste år prisen som årets talent i fynsk erhvervsliv.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.