Radiografuddannelsen

Studerende for en dag

Studerende for en dag er din chance for at prøve radiografuddannelsen af, inden du afgør, om uddannelsen er noget for dig.

Radiograf, informationsside, praktik

Studerende for en dag giver dig mulighed for at opleve undervisningen på radiografuddannelsen. Der er også god tid til, at du kan snakke med nuværende studerende om uddannelsen.

Få førstehåndsindtryk af uddannelsen og studielivet

Du er velkommen til at komme på besøg og opleve undervisningen på Radiografuddannelsen i Odense.

Det kan give dig afgørende viden, før du beslutter dig for, om uddannelsen er noget for dig.

En nuværende studerende vil fungere som din guide under dit besøg på uddannelsen.

Dagen vil give dig mulighed for at:

  • opleve undervisningen på uddannelsen og fornemme det faglige niveau
  • få et indtryk af studiemiljøet
  • se de MR- og CT-scannere og ultralyds- og røntgenapparater, de studerende arbejder med til daglig
  • snakke med nuværende studerende

Forberede spørgsmål før dit besøg

Dagen giver dig gode muligheder for at spørge ind til, hvad det kræver at være studerende på radiografuddannelsen.

Derfor er det en god idé, at du overvejer, hvad du gerne vil have ud af dagen og evt. skriver nogle spørgsmål ned forud for dit besøg. Det kan f.eks. være om praktikforløb, uddannelsens faglige indhold, eller hvordan eksamener foregår.

Henvend dig i god tid

Det er en god idé, at du henvender dig til os i god tid, hvis du ønsker at være studerende for en dag. Det skyldes, at det ikke altid er muligt at følge undervisningen, fordi studerende er i praktik eller har eksamener.

Du bestemmer hvad du vil opleve

Forud for dit besøg aftaler vi, hvad du vil opleve i forbindelse med dit besøg.

Dit besøg kan vare fra nogle timer til en hel dag.

Kontakt os og lav en aftale om et besøg

Kontakt vores studentervejledere, hvis du vil høre mere om Studerende for en dag eller aftale et besøg på radiografuddannelsen.

Studentervejlederne kan kontaktes på mail:

studentervejleder-radiograf@ucl.dk

Mere om Kontakt, vejledning og besøg
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.