Studievejledning Pædagoguddannelsen
Vejledning om optagelse på pædagoguddannelsen
Ring eller mail og lav en aftale om personlig samtale med vores optagelsesvejleder Trine Cohrt Greve. Trine rådgiver om optagelse på uddannelsen, og kan også give gode råd om praktiske forhold som bolig mv.
- Trine Cohrt Greve, 6318 4412, trcj@ucl.dk.
Alle vores studievejledere har tavshedspligt.
SU – Statens Uddannelsesstøtte
Som studerende på pædagoguddannelsen har du mulighed for at få SU efter reglerne for videregående uddannelser. Alle regler, betingelser, ansøgningsfrister, fribeløb m.m. samt Dit ansvar finder du på www.su.dk.
Du tildeles SU ”i klippekort”, idet ét klip er det samme som én måneds SU. Pædagoguddannelsen er normeret til 29 klip. Du kan ikke få SU i perioderne med lønnet praktik.
Sådan får du SU
For at få adgang til ”minSU” skal du have NemID. Hvis du ikke allerede har NemID, kan du bestille her: http://www.nemid.nu.
Du får ikke automatisk SU – du skal søge om det i ”minSU” på www.su.dk.
SPS – Specialpædagogisk støtte
Du kan søge om støtte via Specialpædagogisk støtte, hvis du har en dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i en sådan grad, at du har behov for støtte for at kunne gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.
Afhængigt af hvilken funktionsnedsættelse du har, kan du få særlige former for støtte, som tildeles dig på baggrund af en faglig vurdering af dit behov.





