Indhold i denne sektion:

Studiemiljø i Jelling

Alt under ét – her er 10.000 etagemeter og faciliteter til både fest og fordybelse.

Lærer- og Pædagoguddannelsen er en lille by i byen. Alle aktiviteter er samlet på et overskueligt område, og udtrykket campus passer fint til stedet. Her er nogle billeder fra vores hverdag.


Under huset

Underhuset/Fredagsbaren lokker festlige sjæle under jorden om fredagen .Et genialt sted, en luftig hemmelighed med en formand, masser af rygter, Hall of Shame, Katakomber med knald på og ikke så mange sodavand.

Byens hus

Byens hus i Jelling: indeholder rigtig biograf, Café, bibliotek, bryggeri, kunstnerværksted mv. 200 m fra indgangen. Læs mere her.

Kantinen

Kantinen tilbyder morgenmad med friskbagt brød. Frokost med lune retter, smørrebrød mv.

Bigband

Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling har sit helt eget bigband, der spiller swing, blues og rock. Bandet har 20-25 medlemmer blandt både tidligere og nuværende studerende samt undervisere.

Musical

Musicals – Vil du prøve kræfter med de skrå, musikalske brædder, har du alle muligheder. Rigtig mange lærer- og pædagogstuderende har toner i livet, dans i benene, kreative evner og lyst til det hele. Foreløbig er det blevet til flere musicals og en teaterkonceret – blandt andet Atlantis, Hair, Grease, Skatteøen, Sting-teaterkoncert samt Broadwayudgaven af “All shook up” med musik af Elvis for fuld udblæsning. Det er hårdt arbejde, men også en sikker vej til sammenhold og mange sjove oplevelser.

Kor

Koret er i gang hver uge, og der bliver sunget både rock, swing, spirituals, standards, klassisk m.v. Koret synger blandt andet til jule- og forårskoncert, men er selvfølgelig også med når musikafdelingen er på miniturne til f.eks Ry Højskole, Uldum Højskole og Silkeborg Højskole. 

Samspilsgrupper er der mange af, og du kan altid få hjælp af musiklærerne – også til at starte en ny gruppe.

Sport på stedet

JSI – Jelling Seminariums Idrætsforening – er de studerendes sportsklub. Her kan du dyrke badminton, selvforsvar, fodbold, hockey og volley til hverdag. Af og til trommes sammen til turneringer, hvor klasser eller stamhold stiller op med både øvede og uøvede deltagere.

Om denne side