Studievejledning
Specialisering på
pædagoguddannelsen
I løbet af pædagoguddannelsen skal du foretage mange valg, der tilsammen gør dig til den pædagog, du gerne vil være. Du får ikke en uddannelse – du tager en uddannelse!
Hvilken pædagog vil du være?
Pædagoguddannelsen giver dig helt nye muligheder for at specialisere dig inden for et bestemt område. Du vælger selv, om du vil være pædagog for børn og unge, eller du vil arbejde med mennesker med handicaps eller personer med sociale vanskeligheder.

Specialisering det sidste år
På pædagoguddannelsen foregår specialiseringen rent praktisk ved, at du på 6. og 7. semester vælger mellem tre brugergrupper i det pædagogiske arbejdsfelt.
- Børn og unge
- Mennesker med nedsat funktionsevne
- Mennesker med sociale vanskeligheder

