Pædagoguddannelsen

Studerende for en dag

Studerende for en dag er din chance for at prøve pædagoguddannelsen af, inden du afgør, om uddannelsen er noget for dig. Tilbuddet gælder Pædagoguddannelsen i Jelling.

dsc5574-ucl-juni-2016

Ud over at du får lov at være med til undervisningen giver studerende for en dag dig mulighed for at møde og snakke med nogle af de nuværende pædagogstuderende.

Få førstehåndsindtryk af uddannelsen og studielivet

Pædagoguddannelsen i Jelling byder dig velkommen til at komme forbi og opleve uddannelsen.

Det kan give dig afgørende viden, før du beslutter dig for, om pædagoguddannelsen er noget for dig.

Dit besøg giver dig mulighed for at høre om pædagoguddannelsen, mærke atmosfæren og danne dine egne indtryk af livet på Pædagoguddannelsen i Jelling.

Vi sammensætter et program, der passer til dine behov. Du har f.eks. mulighed for at:

  • få en rundvisning af en studievejleder eller en af vores nuværende studerende
  • opleve undervisningen på uddannelsen og fornemme det faglige miljø
  • snakke med studerende om uddannelsen, studiemiljøet mv.
  • møde en underviser

Et besøg plejer at vare fra et kvarter til et par timer.

Kontakt os og lav en aftale om et besøg

Du kan besøge os alene eller med en god ven. Vi tager også imod grupper og klasser.

Vi vil blot gerne vide, hvem og hvor mange I kommer.

Du kan tilmelde dig et besøg på Pædagoguddannelsen i Jelling hos:

Uddannelsesleder Elsebet Warthoe, tlf. 40 21 14 20 eller mail elwa@ucl.dk.

Mere om Kontakt, vejledning og besøg
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.