Pædagoguddannelsen

Sabine var 14 år da pædagogdrømmen blev tændt

Kampsport kan lede til mange ting. Sporten har både givet Sabine Lunding det sorte bælte og svaret på, at hendes karrierevej skule gå ad pædagogsporet.

En cheftræner i taekwondoklubben i Bolbro gav Sabine Lunding det anerkendende klap på skulderen, der blev starten på en række afgørende valg.

Jeg brænder for pædagogikken, og hvordan man kan være med til at lede folk i forskellige retninger

– Min træner i taekwondoklubben opfordrede mig til at blive instruktør og træne en gruppe på 40 små børn. Jeg var kun 14 år, men det føltes alligevel rigtigt,siger Sabine Lunding.

– Jeg har altid vidst, at jeg ville lave noget med børn. Enten ville jeg være børnelæge eller pædagog, siger hun.

Jeg har altid vidst, at jeg ville lave noget med børn. Enten ville jeg være børnelæge eller pædagog, siger hun.

– Jeg har altid vidst, at jeg ville lave noget med børn. Enten ville jeg være børnelæge eller pædagog, siger pædagog Sabine Lunding.

Trænerrollen gav mod på at gå pædagogvejen

Sabine Lunding fortsatte i trænerrollen, og mens drømmen om at blive børnelæge forsvandt, så blev interessen for pædagogikken bare stærkere og stærkere.

– Der var meget pædagogisk arbejde i taekwondotræningen med børnene, og der var også en del samarbejde med forældrene, siger Sabine Lunding.

– Senere arbejdede jeg i en daginstitution og en SFO, og mens jeg arbejdede i sfo’en søgte jeg ind på pædagoguddannelsen.

Jeg brænder for at hjælpe folk den rigtige vej

Trænerrollen i taekwondoklubben handlede i høj grad om at klæde børnene på til at klare konkrete opgaver, og den samme udfordring tænder fortsat Sabine Lunding 21 år efter, hun blev opfordret til at stå i spidsen for de 40 taekwondobørn.

– Jeg brænder for pædagogikken, og hvordan man kan være med til at lede folk i forskellige retninger, siger Sabine Lunding.

– Det er stadig essensen i mit arbejde både som pædagog og underviser, siger hun.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.