Pædagoguddannelsen

Min uddannelse åbnede for en drømmetur til Canada

Mit 6 måneders praktikophold i Canada har udviklet mig meget både personligt og fagligt, fortæller Maliha Louise Pessian Hansen, der blev færdiguddannet pædagog i 2016.

En tur til Canada i 6 måneder. Det lyder som en drøm for mange. Det var det også for Maliha Louise Pessian Hansen.

Men det var også hårdt arbejde. For hun havde valgt at tage i praktik for at blive klogere på, hvordan man tackler børn, der har store sociale problemer og diagnoser som ADHD og autisme.

– Canada er langt fremme i forhold til inklusion. Derfor ville jeg gerne i praktik i Canada, siger Maliha Louise Pessian Hansen, der færdiggjorde pædagoguddannelsen i januar 2016.

– Samtidig ville jeg gerne afsted for at udvikle mig personligt. Det gjorde jeg i den grad. Da jeg kom hjem, sagde flere af mine medstuderende ”hold da op, hvor har du rykket dig”.

Maliha Louise Pessian Hansen har været i Canada i 6 måneder som en del af studiet på Pædagoguddannelsen i Svendborg.

Maliha Louise Pessian Hansen var i Canada i 6 måneder som en del af studiet på Pædagoguddannelsen i Svendborg.

Canada-turen gav Meliha et selvtillidsboost

I Canada arbejdede Maliha Louise Pessian Hansen i to specialklasser med hver 6 børn på 6-7 år. Hun blev tilknyttet to lærere og to assistenter, der skulle skabe en tryg hverdag for børnene med både undervisning og behandling.

– Jeg støttede børnene, når de havde behov for hjælp til at lære at læse eller lave brøkregning. Jeg lavede også aktiviteter og fik opgaver med at støtte børnene i at danne relationer.

– Jeg havde en dreng, der havde et fravær på 60 procent. En anden var indimellem så voldsom, at han var livsfarlig for de andre.

– En tredje dreng kæmpede jeg med i 3-4 måneder for at vinde hans respekt. Pludselig var han totalt rolig og glad for at se mig. Sådan en oplevelse giver dig et selvværd, der siger spar 2.

Udlandspraktikken har lært mig at gå forrest

Pædagoguddannelsen åbner for mange karriereveje. Oplevelserne i Canada har overbevist den nu 27-årige studerende om, at hun vil arbejde med børn og unge med sociale problemer.

Praktikopholdet, langt væk fra de trygge rammer i Danmark, har kun klædt hende endnu bedre på til at stå på sikker grund, når drømmen skal føres ud i virkeligheden.

– Som pædagog skal du kunne påtage dig en lederrolle. Du skal kunne gå forrest og tage ansvar for de pædagogiske beslutninger over for børn, forældre og andre, der spørger, hvad du har gang i.

– Jeg har fået større tro på, at jeg kan det, efter jeg har været ude og opleve verden, siger Meliha Louise Pessian Hansen.

Udlandsophold

Som pædagogstuderende kan du både komme på praktik- og studieophold i udlandet.

Du kan både komme af sted på kortere og længere ophold.

Vi har sendt studerende til det meste af verden. Lige fra de nordiske nabolande til andre europæiske lande samt Asien, Afrika, Australien og Amerika.

Internationale muligheder.


Pædagogstuderende på lærerig udlandspraktik blandt robotter i Dubai

Benjamin Sørensen har været i praktik i Dubai. Han har været hos en virksomhed, der sælger robotter til brug i pædagogisk arbejde.



Praktik på Filippinerne gav inspiration til pædagogarbejdet

Lulu Brygger Sørum mødte store udfordringer i sin praktik på Filippinerne, hvor hun arbejdede på et børnehjem.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.