Pædagoguddannelsen

Børnehaveleder: Studerende åbnede vores øjne for nye muligheder

To grupper pædagogstuderende fra UCL får stor ros fra lederen af Toftegårdens Børnehave for deres forslag til en ny legeplads. Ideerne bliver realiseret i løbet af 3 år.

– Det ville have taget 10 år at få etableret en ny legeplads, hvis vi havde stået alene med arbejdet. Nu forventer jeg, at vi kan få en ny legeplads på tre år.

De studerende har været rigtig gode til at tænke ud af boksen.

Så klar er konklusionen fra lederen af Toftegårdens Børnehave, Lissi Beier, efter et vellykket samarbejde med to hold studerende fra Pædagoguddannelsen i Odense.

– Legepladsen ender endda med at blive meget mere spændende end den var blevet, hvis vi havde realiseret vores egen idé, siger Lissi Beier.

De to hold pædagogstuderende arbejdede i tre måneder med at udvikle ideer til en ny legeplads til børnehaven.

Det har været en øjenåbner at få de studerendes input til en ny indretning af legepladsen, siger Lissi Beyer om hendes institutions samarbejde med 2 grupper pædagogstuderende.

Det har været en øjenåbner at få de studerendes input til en ny indretning af legepladsen, siger Lissi Beyer om hendes institutions samarbejde med 2 grupper pædagogstuderende.

De studerende var gode til at forstå vores kultur

Toftegårdens Børnehave arbejder pædagogisk med udgangspunkt i Howard Gardners teori om, at mennesket har flere forskellige intelligenser.

De intelligenser ville børnehaven gerne have i spil på den nye legeplads. Samtidig skulle legepladsen være foranderlig, så man pædagogisk kunne arbejde med forskellige emner lige fra eventyr til dyr.

– De studerende har været gode til at sætte sig ind i den kultur, vi har i Toftegårdens Børnehave. Og så har de været rigtig gode til at tænke ud af boksen, siger Lissi Beier.

– Det har været en øjenåbner at få de studerendes input til en ny indretning af legepladsen, siger hun.

De to hold studerende har været meget kreative

De studerende besøgte Toftegårdens Børnehave en håndfuld gange de tre måneder, projektsamarbejdet varede. Lissi Beier sparrede med de studerende, som også interviewede noget af personalet og nogle af børnene.

– Samarbejdet resulterer i den foranderlige legeplads, vi drømte om. Legepladsen opdeles i flere områder, og giver mulighed for at bringe alle facetter i spil i forhold til Howard Gardners tænkning om intelligenser.

– Vi havde 100.000 kroner at udvikle legepladsen for. Det kræver altså, at man er meget kreativ, hvis man skal have noget ud af de penge. Det har de studerende bevist, at de er, siger Lissi Beier.

Børnehavelederen glæder sig til etableringen af den nye børnehave går i gang til foråret.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.