Pædagoguddannelsen

Jobmuligheder

Pædagoger arbejder både med børn, unge og voksne. Du kan f.eks. få job i vuggestuer og børnehaver.

 

dsc4006-ucl-juni-2016

3 ud 4 pædagoger arbejder med børn og unge i fx børnehaver, vuggestuer, SFO og klubber.

Hvor får pædagoger job?

Som pædagog kan du både komme til at arbejde med børn, unge og voksne.

De fleste pædagoger (ca. 75 procent) arbejder i almindelige daginstitutioner. Det vil sige:

  • Vuggestuer
  • Børnehaver
  • Fritidshjem
  • Børnehaveklasser
  • Skolefritidsordninger (SFO)
  • Forskellige former for klubber

Ca. 25 procent af de uddannede pædagoger arbejder med mennesker, der har fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne og/eller sociale problemer. Arbejdet foregår f.eks. på:

  • Døgninstitutioner
  • Bofællesskaber
  • Daghjem
  • Beskyttede værksteder
  • Opholdssteder
  • Familieinstitutioner
  • Børne- og ungdomspensioner

Pædagoger arbejder også med ledelse og i det private

Pædagoger får ikke kun traditionelle pædagogjob.

Du har også stor chance for at få ledelsesansvar, hvis du tager en pædagoguddannelse. En ud af 8 uddannede pædagoger har i dag en lederstilling.

Mange pædagoger arbejder i en lang række private og offentlige virksomheder, hvor de får job som eller beskæftiger sig med:

  • Innovation
  • Omsorg
  • Coaching
  • Vejledning
  • Jobrådgivning
  • Creative Manager
  • Pædagogisk konsulent
  • Organisationskonsulent
  • Stresskonsulent
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.