Lærer - trainee

Professionsbachelor

På traineelæreruddannelsen søger du en stilling på en skole, hvor du arbejder sideløbende med at du uddanner dig til lærer. Derfor er du sikret:

  • Hands on-erfaring fra dag 1
  • Løn + SU i 4 år
  • Stærk kobling mellem teori og praksis
Varighed 4 år (18 mdr. praktik)
Sted Fredericia, Jelling
Fredericia, Jelling
Studiestart September
Næste ansøgningsfrist 5. juli kl. 12
5. juli kl. 12
Kontakt os Kontakt os
Hør Philip fortælle om fordelene ved traineelæreruddannelsen 0:20

Arbejdsliv og karriereveje

Langt de fleste læreruddannede begynder med et lærerjob i folkeskolen, på fri- og efterskoler eller på privatskoler, men karrieremulighederne er mange.

Hvor får lærere job?

Som lærer kan du både komme til at arbejde med små og store børn, unge og voksne.

Cirka 2/3 af de færdiguddannede lærere arbejder i folkeskolen.

De fleste af de øvrige lærere arbejder også med undervisning.

De arbejder hovedsageligt på friskoler, private skoler, efterskoler, erhvervsskoler, højskoler, sociale institutioner og voksenuddannelsesinstitutioner.

Folkeskoler, friskoler og privatskoler dækker alt fra den lille byskole til storbyskolen med mere end 1000 elever.

Alsidigheden i jobbet er stor. Du arbejder både med børn med særlige evner og børn med særlige behov.

Din primære opgave bliver at undervise. Du kan undervise i flere forskellige fag og på forskellige klassetrin. Du har derfor i høj grad mulighed for at forene din interesse for undervisning med faglige interesser.

Lærerjobbet i folkeskolen og på fri- og privatskoler handler dog også om andet end at undervise.

Det handler også om social omsorg og om at være med til at danne de næste generationer. Og så bliver du også udfordret på din evne til at skabe resultater med andre mennesker.

Samarbejdet med forældre og kolleger spænder bredt. Fra skole/hjem-samtaler og ekskursioner til lærermøder og samarbejde i lærerteams på tværs af faginteresser.

Efterskoler er for 14-18-årige elever, der går i 8.-10. klasse. Eleverne bor på skolen, og dermed flyder undervisning og fritid mere sammen, end tilfældet er i folkeskolen og på fri- og privatskoler. Det giver dig andre udfordringer som lærer, og samtidig også unikke muligheder for at komme tættere på dine elever.

Erhvervsskoler er for unge, der er i gang med en faglig uddannelse til fx tømrer, frisør eller elektriker. Her kan du undervise i fx dansk, matematik eller engelsk.

På højskoler, sociale institutioner og voksenuddannelsesinstitutioner kan du både undervise unge og ældre.

Du kan også vælge at gå ledervejen eller i en pædagogfaglig retning. Lærere arbejder fx også som:

  • Skoleleder
  • Vejleder for kolleger
  • Skolebibliotekar
  • SSP-medarbejder
  • It-vejleder
  • Læsevejleder
  • Pædagogisk konsulent ved det kommunale skolevæsen
  • Lærer i udlandet.

Læreruddannelsen åbner for mange efter- og videreuddannelsesmuligheder. Den giver adgang til at tage diplomuddannelser og masteruddannelser på danske og udenlandske universiteter - fx:

  • Pædagogisk Diplomuddannelse i Vejledning og supervision
  • Pædagogisk Diplomuddannelse i Ungdomspædagogik
  • AKT-uddannelse
  • Læsevejlederuddannelse
  • Master i Ledelse
  • Master i Drama- og Teaterpædagogik
  • Master i Fitness og Træning
  • Master i Evaluering af læring, undervisning og uddannelse.

Mød uddannede lærere

Mød Frederikke, som er folkeskolelærer 1:18
Mød Kristian, som er efterskolelærer 1:00

Uddannelsesforløb

Traineelæreruddannelsen er et samarbejde mellem læreruddannelsen i Jelling og kommuner i Trekantområdet.

Du arbejder på en skole (folkeskole, FGU, friskole, efterskole) i en kommune, samtidig med du uddanner dig til lærer i hhv. Fredericia og på Læreruddannelsen i Jelling.

Du kan enten søge opslåede traineelærerstillinger på kommunernes hjemmsider, eller du kan selv indgå en aftale med en skole om en traineestilling.

Som traineestuderende bliver du en naturlig del af arbejdsfællesskabet på den skole, hvor du er ansat.

På skolen bliver du knyttet til et lærerteam, som følger dig gennem hele dit forløb.

Din ansættelse i en traineestilling på en skole svarer til 25 procent af normal arbejdstid i de 4 år, du uddanner dig til lærer. 

Forventninger til dig

Der stilles store krav til dig, der optages på traineelæreruddannelsen, idet du skal levere varen 100 procent både på din kommende arbejdsplads og på dit studium.

Det kræver, at du har et talent for at kunne motivere og lære fra dig.

Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med at arbejde med børn og unge fx som underviser, medhjælper eller frivillig leder.

Når du læser til traineelærer, er du 2 hele dage på din ansættelsesskole og 2 hele dage på studiet om ugen.

Derudover har du asynkrone, virtuelle aktiviteter som fx undervisningsvideoer, podcast eller online læringsforløb.

Der vil også være fysiske seminarer på udvalgte fredage-lørdage tilpasset studieaktiviteterne på de enkelte semestre.

Du vil også få mulighed for at komme på forskellige skolebesøg både med dit hold og individuelt.

På traineelæreruddannelsen specialiserer du dig inden for 3 undervisningsfag, hvor et af dem er dit indgangsfag (dansk eller matematik).

I løbet af uddannelsen har du også et grundfaglighedsforløb, som du har  sideløbende med, at du specialiserer dig i dine undervisningsfag.

Derudover har du 4 praktikforløb (2 udstrakte praktikker og 2 blokpraktikker) samt et bachelorprojekt.

Inden studiestart skal du vælge dit indgangsfag, som er det første af 3 undervisningsfag, du uddanner dig i på læreruddannelsen. 

Du kan vælge mellem 2 indgangsfag:

  • Dansk (indskoling eller udskoling)
  • Matematik

Lærernes grundfaglighed er et gennemgående fag de første 3 år af uddannelsen.

Det er obligatorisk for alle lærerstuderende og består af 4 fag samt valgfag med et omfang på sammenlagt 70 ECTS:

  • Pædagogik og almen didaktik (20 ECTS)
  • Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik (20 ECTS)
  • Livsoplysning: Kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet (20 ECTS)
  • Dansk som andetsprog (5 ECTS)
  • Valgfag (5 ECTS).

I grundfaglighedsfagene får du kompetencer til at tage vare på skoleelevers læring, udvikling, trivsel og dannelse ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Det er fag, som blandt andet drejer sig om pædagogiske, psykologiske og didaktiske aspekter af lærerarbejdet.

Derudover er der fokus på specialpædagogik og undervisning af tosprogede.

Valgfag
Du skal også have valgfag i et omfang af 5 ECTS.

Her skal du vælge mellem følgende:

  • Sundheds- og seksualundervisning (2½ ECTS-point)
  • Uddannelse og job (2½ ECTS-point)
  • Det praktisk-musiske fagområde (2½ ECTS-point)
  • Svømmelærer (5 ECTS-point) (med dimensioneret optag).

Uddannelsen byder på i alt 24 ugers praktik fordelt over 4 perioder. 2 udstrakte praktikker og 2 blokpraktikker.

Udstrakt praktik

Udstrakt praktik er vekslen mellem praktik og undervisning, hvor du er 2 dage på praktikskolen om ugen og har 2 dage med undervisning. 

På traineeuddannelsen er du i praktik på din ansættelsesskole.

Du fortsætter i din traineestilling
Du har ikke undervisning på læreruddannelsen i blokpraktikken, men du fortsætter i praktikperioden i dit ansættelsesforhold på den skole, hvor du er ansat i en traineestilling.

Din løn er den samme i praktikperioden som i den resterende del af dit uddannelsesforløb.

Fokusområder i dine praktikforløb
I løbet af praktikken får du mulighed for at planlægge og gennemføre forskellige undervisningsforløb.

Praktikperioderne har forskellige temaer. I løbet af de 3 praktikforløb arbejder du fx med:

  • Klasseledelse
  • Didaktik
  • Samarbejdsrelationer med elever, kolleger, forældre mv.

Gennem hele praktikperioden er du tilknyttet en vejleder på praktikstedet.

Du afslutter praktikforløbene med en professionsprøve.

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

Dansk/matematik/engelsk (15 ECTS)

Pædagogik og almen didaktik 1 (5 ECTS)

Livsoplysning 1 (5 ECTS)

Praktik (udstrakt) (5 ECTS)

Dansk/matematik/engelsk 2 (10 ECTS)

Pædagogik og almen didaktik 2 (5 ECTS)

Pædagogisk psykologi 1 (10 ECTS)

Praktik (udstrakt) (5 ECTS)

Dansk/matematik/engelsk 3 (10 ECTS)

2. undervisningsfag 1 (5 ECTS)

Pædagogisk psykologi 2 (10 ECTS)

Praktik (udstrakt) (5 ECTS)

Dansk/matematik/engelsk 4 (15 ECTS)

2. undervisningsfag 2 (10 ECTS)

Praktik (udstrakt) (5 ECTS)

2. undervisningsfag 4 (10 ECTS)

3. undervisningsfag 2 (10 ECTS)

Praktik (10 ECTS)

Dansk som andetsprog (5 ECTS)

2. undervisningsfag 4 (10 ECTS)

3. undervisningsfag 2 (10 ECTS)

Livsoplysning 2 (10 ECTS)

3. undervisningsfag 3 (10 ECTS)

Pædagogik og almen didaktik 3 (10 ECTS)

Livsoplysning 3 (5 ECTS)

Praktik (10 ECTS)

3. undervisningsfag 4 (ECTS 10)

Pædagogik og almen didaktik 4 (5 ECTS)

Valgfag (5ECTS)

Professionsbachelor (10 ECTS)

For mig er det allerbedste ved traineelæreruddannelsen, at man er ude i praksis og får erfaring hver eneste dag.

Anna Krabbe Jepsen

Tidligere studerende på traineelæreruddannelsen

Philip: Jeg har relevant job ved siden af uddannelsen 1:22
Anette opfylder drøm med traineelæreruddannelsen 0:40

Traineestilling og vilkår

Som studerende på traineelæreruddannelsen er du ansat på en folkeskole, friskole eller efterskole.

Du er ansat på skolen gennem hele din uddannelse, og din arbejdstid svarer til 25 procent af normal arbejdstid.

Du får både løn og SU i hele uddannelsestiden.

Ledige traineestillinger
Vi opslår løbende ledige stillinger op her på siden.

Du kan også selv kontakte en folkeskole, friskole eller en efterskole og høre, om de vil oprette en traineestilling til dig.

 

Som traineelærer har du en månedlig indkomst på ca. 7100 kr. plus SU, hvis du er berettiget til det.

Hvis du får en traineestilling starter dit ansættelsesforhold 1. august - en måned før dit studium starter i september.

Du vil således først kunne søge SU fra september, men være lønnet med ca. 7100 kr. fra 1. august. Du er dog bagudlønnet og skal altså derfor sikre dig økonomisk i august måned.

Som studerende på traineelæreruddannelsen kan du søge om et ungdomskort, der kan give dig rabat på offentlig transport mellem dit uddannelsessted og din bopæl. Har du to uddannelsessteder kan du søge om et sekundært kort til uddannelsessted nr. 2 (forlagt undervisning).

Læs mere om ungdomskortet på ungdomskort.dk

Du kan søge om kilometerpenge, hvis du har særlig lang transport eller transporttid, eller hvis der ikke er offentlig transport mellem din bopæl og dit uddannelsessted. Betingelsen for kilometerpenge skal være opfyldt hovedparten af ugens dage, da kilometerpenge gives til den daglige befordring.

Læs mere om, hvordan du kan søge om kilometerpenge på ungdomskort.dk

Studiested og studieliv

UCL Fredericia
Købmagergade 86
7000 Fredericia

UCL Stationsvej
Stationsvej 4
7300 Jelling

Rigt foreningsliv

På lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling finder du mange fællesskaber bestående af studerende og undervisere fra begge uddannelser. Disse fællesskaber kalder vi slæng. Vær med til at dyrke haven og lave bål i haveslænget. Spil badminton eller gå til fitness i idrætsslænget. Syng i kor i musikslænget.

Underhuset

I Jelling har du mulighed for at kigge forbi den hyggelige fredagsbar, Underhuset. I Underhuset er alle velkomne, lige meget om du er pædagog- eller lærerstuderende. Underhuset drives af frivillige studerende, der arrangerer studiefester, fastelavn og andre sociale aktiviteter for de studerende i Jelling.

Adgangskrav og ansøgning

Du skal både søge om optagelse på traineelærer, og du skal søge og få en uddannelsesstilling på en skole. 

Vi anbefaler, at du søger i kvote 2 uanset dit gennemsnit, da skolerne slår stillinger op i foråret. De fleste skoler ansætter traineestuderende per 1. august.

Kvote 1 kan du søge, hvis du har mindst 7,0 i gennemsnit på din gymnasiale eksamen.

Kvote 2 skal du søge, hvis dit gennemsnit er under 7,0. Du vil blive inviteret til en optagelsessamtale, hvor du selv skal booke en tid.

Uden en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.

Vær opmærksom på fagkravene til de ønskede undervisningsfag, inden du søger om optagelse.

Vi tager forbehold for oprettelse af uddannelsen ved for få ansøgere.

I kvote 1 skal du minimum have 7,0 i gennemsnit. Du optages alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:

STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF

Der er ingen specifikke adgangskrav

Har du en gymnasial eksamen, behøver du kun at uploade dit eksamensbevis ved din ansøgning.

Kvote 1 - generel information

Du skal søge i kvote 2, hvis du har en gymnasial eksamen med et gennemsnit under 7,0.

Gymnasialuddannelse:

STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.

Der er ingen specifikke adgangskrav

Har du en gymnasial eksamen, behøver du kun at uploade dit eksamensbevis ved din ansøgning.

Ansøgere i kvote 2 bliver inviteret til en optagelsessamtale.

Tid og sted
Optagelsessamtalerne foregår hos UCL på Niels Bohrs Allé i Odense eller i Jelling.

Samtalerne ligger i uge 14 - 24 i hovedoptaget, uge 31 - 34 for ledige pladser til sommer og uge 44 - 4 for ledige pladser til vinter.

Booking af samtale
Du modtager en mail med invitation og link til booking af tid til optagelsessamtale.

Samtalens forløb
Samtalen vil tage udgangspunkt i en case hvor til der er refleksionsspørgsmål tilknyttet.

Det forventes at du skal være klar 15. minutter inden den bookede samtale.

Selve samtalen
Du vil blive vurderet på 6 domæner under samtalen på baggrund af casen:

  • Motivation
  • Samarbejdsevne og personlig integritet
  • Etisk formåen
  • Faglig tekstlæsning og teksthåndtering
  • Kognitiv formåen
  • Kommunikationsevne.
Optagelsessamtalen

Har du ikke en gymnasial eksamen, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Du skal være opmærksom på, at du skal kunne dokumentere, at du opfylder adgangskravet til minimum 3 undervisningsfag - hvoraf du skal have bestået ét af følgende indgangsfag til Læreruddannelsen:

Odense: Dansk A, Matematik B eller Engelsk B

Jelling: Dansk A eller Matematik B

Kravet til undervisningsfag er HF-fag på A-og/B-niveau eller dokumentation på kompetencer der kan sidestilles med kravet.

Individuel kompetencevurdering

Adgangskrav til undervisningsfagene

Du skal opfylde specifikke krav for at kunne vælge de forskellige undervisningsfag på læreruddannelsen. 

Se specifikke krav til undervisningsfag på retsinformation.dk

Du behøver blot at have haft et af de nævnte fag. På fagets niveau (A, B eller C) skal faget som minimum være bestået.

Sådan søger du ind

Du søger ind via optagelse.dk. Her finder du også vejledning.
optagelse.dk

Uddannelsesstilling
Samtidig skal du søge og få en stilling som trainee på en skole i Trekantområdet.

Du kan godt søge ind på uddannelsen, selvom du endnu ikke har en uddannelsesstilling på en skole. Du skal blot efterfølgende selv finde en uddannelsesstilling før sommer.

UCL's guide til optagelse

Svar på din ansøgning

Du får svar på nemStudie 28. juli og kan følge din ansøgning undervejs på nemStudie.dk

FAQ om optagelse

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Bilag skal vedhæftes inden fristens udløb sammen med ansøgningen.

Bilag til ansøgning

 

KOT-nr. til ansøgning

Fredericia
september 46088

Kontakt og vejledning

Optagelsesvejledning

63 18 33 33

Mandag og onsdag: 13.00-15.00 Torsdag: 10.00-12.00 Lukket i påsken fra 25. marts til 1. april.

Skriv til os

Du kan altid kontakte os på mail, chat eller via din ansøgning på nemStudie.dk.

På siden optagelse og vejledning har vi samlet al information om optagelse.

Optagelse og vejledning

Book en vejledning

30 minutters face to face vejledning om optagelse og adgangskrav.

Seebladsgade 1, Odense C.

Book vejledning

Kontakt uddannelsen

Birgitte Bjerrum Hjerrild
Uddannelses- og forskningsleder på læreruddannelsen i Jelling

51 33 01 19
bbhj@ucl.dk

Besøg uddannelsen

Studerende for en dag

Studerende for en dag er for dig, der går på eller har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse -  og går med seriøse overvejelser om en af UCL’s uddannelser.

Studerende for en dag

Studiepraktik uge 43

Studiepraktik er for dig der går på sidste år på en gymnasial uddannelse eller har afsluttet en gymnasial uddannelse. Eller en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Studiepraktik

Åbent Hus

Til Åbent Hus møder du studerende, undervisere og vejledere. De fortæller om uddannelsens indhold, praktik, karriereveje, studieliv, optagelse samt økonomi og støttemuligheder.

Åbent Hus

FAQ

Hvad er uddannelsen Lærer - trainee?