Læreruddannelsen

Optagelsessamtalen - praktiske oplysninger

Hvad skal du huske til optagelsessamtalen? Hvordan bestiller du en ny tid? Hvordan foregår samtalen?

Hvornår er der samtaler?

UCL forventer at afholde samtaler 11., 14. og 15. august.

Medbring billedlegitimation

Husk du skal medbringe gyldig billedlegitimation til optagelsessamtalen.

Ventetid

Læreruddannelsen gør opmærksom på, at du ikke kan forvente, at din optagelsessamtale starter præcist på det tidspunkt, du har booket.

Afbud skal ske senest 24 timer før samtalen

Hvis du bliver forhindret i at møde op til den samtale, du har booket, skal du senest 24 timer inden melde afbud og booke en ny tid. Du kan afmelde og bestille en ny tid via tilmeldingssystemet LUBOSS.

Hvis du bliver forhindret i at møde op med kortere varsel end 24 timer, skal du give besked på mail til: optagelseshotline@ucl.dk.

Husk i mailen at oplyse:

  • Navn
  • Samtalested
  • Årsag til afbud
  • Mobilnummer

Hvis du undlader at melde afbud, får du ikke mulighed for at bestille tid til en ny samtale, og du vil derfor ikke være berettiget til optagelse på først kommende studiestart på læreruddannelsen.

Hvis dit afbud skyldes sygdom, og du ved lægeerklæring kan dokumentere dette, kan der aftales ny samtale.

Hvordan er optagelsessamtalen

Optagelsessamtalerne består af 2 korte interviews. Du bliver vurderet på 6 forskellige parametre til optagelsessamtalen:

  • Motivation
  • Kognitiv formåen
  • Samarbejdsevne og personlig integritet
  • Kommunikationsevne
  • Etisk formåen
  • Faglig tekstforståelse og teksthåndtering

Hvordan forbereder jeg mig på optagelsessamtalen?

Du bliver vurderet på de 6 ovenstående parametre. Det klogt at have dem for øje, når du forbereder dig til optagelsessamtalen.

Derudover er det en god idé, at du du gør op med dig selv:

  • Hvorfor vil gerne du være lærer?
  • Hvad det er ved professionen, som tiltaler dig?
  • Hvordan du gerne vil være som lærer?
  • Hvilke udfordringer du er parat til at tage på dig?

Læs mere om optagelsessamtalen på nylæreruddannelse.nu.

Mød 2 af dem, der tidligere har været til optagelsessamtale og hør, hvordan de oplevede det (se video, 3.00 min).

Optagelsesvejledning

Har du spørgsmål vedr. optagelsessamtalen, er du velkommen til at kontakte UCL’s Optagelseshotline.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.