Læreruddannelsen

Studieaktiviteter

Her får du et samlet overblik over fordelingen af alle studieaktiviteter på de enkelte moduler på Læreruddannelsen ved UCL.

Læreruddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandard ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forhold mellem tid og læringsudbytte.

Udgangspunktet er, at et studieår udgør 40 uger, at en studieuge udgør et arbejde for den studerende på ikke under 40 timer.

Et studieår opgøres således til 60 ECTS, og den konkrete uddannelsesplanlægningen tager afsæt i en studieuge, som i gennemsnit udgør 1½ ECTS.

Studieaktiviteter på de enkelte moduler

Studieaktivitetsmodellen

Formålet med modellen er

  • at vise en nuanceret opfattelse af undervisning og læring, som både kan rumme og dokumentere klassiske undervisningsformer som forelæsning og holdundervisning, men også nye virtuelle læringsformer, professionslaboratorier, innovative projekter i samarbejde med praksis, mm.;
  • at angive vægtningen og progressionen fra semester til semester mellem de samlede studieaktiviteter, dvs. undervisnings- og læringsaktiviteter;
  • at muliggøre sammenlignelighed mellem udbudssteder, ift. organiseringen af studieaktiviteterne; samt
  • at anskueliggøre og formidle til studerende og andre interessenter, hvorledes den overordnede uddannelsestænkning udmønter sig i uddannelsestilrettelæggelsen.

I det samlede overblik indgår således – i overensstemmelse med ECTS-systemet – alle læringsaktiviteter, som en studerende forventes at indgå i, og ikke kun de dele, hvor en underviser er til stede.



Det er et fuldtidsjob at være studerende

Hent vores folder om studieaktivitetsmodellen

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.