Læreruddannelsen

Studiepraktik

Studiepraktik er din mulighed for over 3 dage at teste, om læreruddannelsen er din drømmeuddannelse, før du søger ind. Studiepraktikken afholdes i uge 43.

Læreruddannelsen, informationsside, studiepraktik

Studiepraktikken giver dig både mulighed for at møde nuværende studerende og opleve undervisningen på egen krop.

Hvor finder studiepraktikken sted?

Du kan komme i studiepraktik på læreruddannelsen i:

  • Odense
  • Jelling

Studiepraktik gør dig klogere på dit studievalg

Studiepraktikken giver dig mulighed for at opleve livet som studerende på hhv. Læreruddannelsen på Fyn og Læreruddannelsen i Jelling.

De 3 studiepraktikdage giver dig et solidt og nuanceret grundlag for at træffe et vigtigt valg i dit liv.

I løbet af de 3 dage får du mulighed for at

  • følge forskellige typer af undervisning på uddannelsen
  • få et førstehåndsindtryk af studiemiljøet på uddannelsen
  • høre om uddannelsens indhold og karrieremuligheder
  • snakke med studerende og undervisere
  • få svar på, hvad der skal til for at blive optaget på uddannelsen

Du kommer også med ud på en skole for at følge undervisningen, så du kan møde den virkelighed hele studiet sigter mod: professionen som lærer.

Program for studiepraktik i Odense

Onsdag den 25. oktober:

  • Kl. 9.00: Morgenkaffe og rundstykker. Samtale med tutorer.
  • Kl. 9.30: Velkomst ved studiekoordinator Susanne Eskildsen og tutor Jacob Degn:
    • Præsentation af dagenes program.
    • Diskussion: Deltagernes forventninger til opholdet på Læreruddannelsen på Fyn.
  • Kl. 10.00: Oplæg ved skoleleder Nanna Lohman, Holluf Pile Skole, om at være lærer i den danske folkeskole.
  • Kl. 10.30: Oplæg ved underviser Dag Munk Lindemann.
  • Kl. 12:00: Pause. Det er muligt at købe frokost i UCL’s kantine.
  • Kl. 12.30: Samtaler i mindre grupper ved tutorerne, hvor studiepraktikanterne fortæller om forventninger til lærerjobbet, fagønsker mm.
  • Kl. 13.00: Vicedirektør Charlotte Worm: Fokusgruppeinterview.
  • Kl. 14.30-15.00: Organisering og forberedelse af skolebesøg ved tutorerne.

Torsdag den 26. oktober:

  • Kl. 8.00-12.00: Besøg på en skole i Odense:
    • Møde med en repræsentant fra skolen, der vil fortælle om skolens forventninger til den nye lærer.
    • Derefter følges undervisningen i forskellige klasser.
  • Kl. 12:00: Pause. Det er muligt at købe frokost i UCL’s kantine.
  • Kl. 12.30: Studievejleder Maja Damkier: Oplæg om ”optagelse – hvordan?”
  • Kl. 13.00-15.00: Undervisning i udvalgte fag på Læreruddannelsen på Fyn:
    • Dansk (indskoling eller udskoling).
    • Matematik.
    • Lærernes grundfaglighed.

Fredag den 27. oktober:

  • Kl. 8.00: Oplæg ved studerende Lærke Damgaard Pedersen: ”Et indblik i læreruddannelsen”, der handler om:
    • Uddannelsens mål, struktur, praktik m.m.
    • Hvad kendetegner en typisk studerende?
    • Hvad kræver uddannelsen?
  • Kl. 8:30: Undervisning i æstetiklab ved underviser Knud Erik Christensen.
  • Kl. 11.00: Oplæg ved studerende Lirón Sønderby Schlesinger: ”Den internationale dimension på Læreruddannelsen på Fyn”.
  • Kl. 11.30: Pause. Det er muligt at købe frokost i UCL’s kantine.
  • Kl. 12.00: Optagelse af undervisning ved tutorerne: Grupperne fra opdelingen onsdag arbejder med situationer, hvor nogle elever underviser, mens andre optager undervisningen. Derefter drøftes optagelserne i et didaktisk perspektiv – jf. undervisning på Læreruddannelsen og de nye eksamenskrav.
  • Kl. 14.00-15.00: Afrunding på forløbet ved tutorerne:
    • Opsamling på spørgsmål og løse ender.
    • Evaluering af forløbet.

Program for studiepraktik i Jelling

Onsdag den 25. oktober:

  • Kl. 9.00-9.30 Velkomst og morgenkaffe ved uddannelsesleder Lotte Hofer Skinnebach samt rundvisning ved studentervejleder Anja Brandt Hansen.
  • Kl. 9.30- 12.00 Lærerens spændende opgaver. Oplæg og øvelser ved studentervejleder Anja Brandt Hansen.
  • Kl. 12.45-15.00: Følg undervisningen med et hold lærerstuderende.

Torsdag den 26. oktober:

  • Kl. 9.00-15.00: Følg undervisningen med et hold lærerstuderende.

Fredag den 27. oktober:

  • Kl. 8.00-11.30: Besøg på skoler i området.
  • Kl. 11.30-12.00: Evaluering af studiepraktikdagene ved studentervejleder Anja Brandt Hansen.

Hvornår kan jeg komme i studiepraktik?

Næste gang UCL afholder studiepraktik er onsdag den 25. oktober-fredag den 27. oktober 2018.

Hvornår kan jeg søge ledige pladser?

Fra 28. september kl. 18.00 til 22. oktober kl. 23.59 har du mulighed for at søge om at komme i studiepraktik på en af de uddannelser, der har ledige pladser. Her gælder først til mølle-princippet.

Søgningen foregår via studiepraktik.nu.

Studiepraktik.nu.

Hvem kan komme i studiepraktik?

Studiepraktik er for dig, der er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse eller allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.

Du kan også deltage, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse eller har afsluttet en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Du kan ønske pladser på flere uddannelser

Det er ikke sikkert, at der er pladser til alle, der gerne vil i studiepraktikforløb.

Det kan derfor være en god idé at søge om plads på flere uddannelser.

Du har mulighed for at prioritere op til otte uddannelser.

Transportomkostninger dækkes

Du kan få dine udgifter til transporten refunderet, hvis du er 3. g’er på stx, htx eller hhx eller du er 2. hf’er.

Du kan få dækket transportudgifter til billigste offentlige transportmidler fra din bopæl til det sted, du skal i studiepraktik.

Kører du i bil er der mulighed for at få udbetalt kilometerpenge. Hvis der er mere end 1 times transporttid med offentlig transport eller mere end 100 km fra din bopæl til det sted, du skal i studiepraktik, kan du få refunderet 1,99 kr. pr. kilometer.

Er du elev på et gymnasium/VUC i Region Syddanmark kommer refusionen til at foregå på din skole, der betaler udlægget.

Er du elev på et gymnasium/VUC udenfor Region Syddanmark kan du få refunderet transport til studiepraktikken den første dag og hjem igen den sidste dag. Du skal udskrive kørselsblanketten i linket nedenfor og følge instruktionen som står på den. For at få dine udgifter dækket, skal du have en bankkonto og den skal være tilknyttet NEM-konto.

Kørselsblanket.

Kontakt os og hør mere

Hvis du har spørgsmål vedr. studiepraktikken på Læreruddannelsen på Fyn eller Læreruddannelsen i Jelling, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontaktpersoner for Læreruddannelsen på Fyn:

  • Lene Junge
    Underviser
    Tlf. 51 15 53 20
    Mail: leju@ucl.dk

Kontaktperson for Læreruddannelsen i Jelling:

  • Lotte Hofer Skinnebach
    Uddannelsesleder
    Tlf. 24 79 84 57
    Mail: lihs@ucl.dk
Mere om Kontakt, vejledning og besøg


Studiepraktikken kan bekræfte om din drøm er værd at satse på

3 dages studiepraktik overbeviste Simon Pryds Finsen om, at han skulle forfølge drømmen om at blive lærer.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.