Læreruddannelsen

Lærerstuderende: Jeg drømmer om at arbejde med de yngste elever

Der ligger et stort ansvar på en lærers skuldre. Men det er det hele værd, når man oplever elevernes begejstring over succes, mener lærerstuderende Mie Pedersen.

– Jeg drømmer om at arbejde som dansklærer i de yngste klasser og kunne rykke børnene derfra, siger lærerstuderende Mie Pedersen.

– Det er superspændende at se resultaterne, når børnene for eksempel knækker læsekoden, siger hun.

Mie Pedersen studerer på andet år på Læreruddannelsen på Fyn. Uddannelsen har allerede budt på to praktikforløb, og med et års erfaring som lærervikar i bagagen ved hun, hvad det kræver at få succesoplevelser sammen med eleverne.

Det er vigtigt at være empatisk over for børnene
– Det er vigtigt at være empatisk. Man skal kunne sætte sig i børnenes sted for at kunne skubbe dem videre, siger hun.

”Som lærer får jeg virkelig mulighed for at ændre børnenes tilværelse.”– Det er også vigtigt at være selvstændig og kunne bevare overblikket. Det er en kæmpe udfordring at være lærer, fordi man skal tage hensyn til elevernes vidt forskellige behov, siger Mie Pedersen.

– Det kræver både, at man er godt forberedt og er god til at improvisere undervejs, tilføjer hun.

Du får mulighed for at ændre børns tilværelse

Mie Pedersen har altid vidst, at hun ville arbejde med børn, og det stråler ud af øjnene på hende, at lærervejen er den helt rigtige for hende.

– Som lærer får jeg virkelig mulighed for at ændre børnenes tilværelse. Det store ansvar har jeg allerede mærket i praktikken, siger hun.

– Praktikforløbene er bare en af styrkerne ved uddannelsen, fordi de giver dig god mulighed for at afprøve dig selv og de teoretiske ting, du lærer på uddannelsen, siger Mie Pedersen.



Lærer: Jeg vil give eleverne en barndom de husker med glæde

Poul Nielsen arbejder på en fynsk friskole. Han underviser i sine tre yndlingsfag og har gode muligheder for videreuddannelse.



Ung lærer: Mit lærerjob er fuldstændig fantastisk

Min arbejdsdag veksler mellem fokus på det boglige og kropslige. Det giver en alsidig arbejdsdag, mener lærer Kasper Vinding.



Folkeskolelærer: Børnenes glæde gør mig glad i låget

Ditte Sommer bliver både glad og stolt, når hun deler sejre og livsbekræftende oplevelser med sine elever på Hedensted Skole.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.