Læreruddannelsen

Praktik

Du har 3 praktikforløb i løbet af læreruddannelsen. Her får du mulighed for at afprøve de gode undervisningsidéer på skoleelever.

-ucl-laereruddannelsen-jelling-januar-2016

Du kommer i praktik 3 gange i løbet af læreruddannelsen. Du er tilknyttet en praktikvejleder på praktikstedet gennem hele praktikperioden.

Tre praktikperioder – 18 ugers praktik

Læreruddannelsen byder på i alt 18 ugers praktik.

Du har 3 praktikperioder i løbet af uddannelsen. På 1., 3., og 4. studieår skal du i 6 ugers praktik.

Praktikken er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion gennem hele din uddannelse.

To af de tre praktikperioder afsluttes med eksternt bedømt praktikeksamen. Det skal være med til at sikre et godt og relevant udbytte af praktikken.

Prøv kræfter med forskellige skoleformer og elevtyper

Vi har et stort netværk af praktikskoler, og det er en stor fordel for dig.

Det betyder, at vi kan give dig rig lejlighed til at prøve kræfter med forskellige skoleformer og typer af elever gennem dit uddannelsesforløb.

Vejledning undervejs i praktikken

Gennem hele praktikperioden er du tilknyttet en vejleder på praktikstedet.

Garanti for praktikplads på læreruddannelsen

Du er garanteret praktikpladser i løbet af studiet.

Du får SU under praktikken

Praktikken er ulønnet, men du får din SU med.

Kan jeg tage praktik- eller studieophold i udlandet?

Ja, det kan du.

Praktik og praksis

Ud over praktikken vil du få tilknytning til folkeskolen gennem undervisningsfag, faget Lærernes grundfaglighed og specialiseringsmodulerne.

Du vil sammen med medstuderende arbejde i samspil med skoleklasser. Det betyder, at du kommer tæt på børnene og deres lærere i skolen, deres skoleliv, deres læring, deres personlige og sociale udvikling mm.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.