Læreruddannelsen

Adgangskrav uden adgangsgivende eksamen (IKV)

Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav til den uddannelse, som du gerne vil ind på, er en mulighed at søge optagelse gennem en individuel kompetencevurdering (IKV).

Hvad er en individuel kompetencevurdering?

Dine kompetencer er alt det, du har med i bagagen fra uddannelse, arbejdsliv og fritidsliv. Med en individuel vurdering af dine kompetencer får du en vurdering af, om disse kan hjælpe dig ind på uddannelsen, hvor du ikke opfylder et eller flere adgangskrav.

Formålet med en sådan vurdering er at give anerkendelse for ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet.

Ansøgningsfrist

For at blive individuelt kompetencevurderet skal du søge via kvote 2 i den koordinerede tilmelding.

  • Ansøgningsfristen for kvote 2-ansøgere uden adgangsgivende eksamen (IKV) er 15. marts kl. 12.

Sådan søger du.

Behandling af din ansøgning

Vi lægger vægt på, at du har kompetencer, der kan sidestilles med de formelle adgangskrav, og om du med disse kompetencer skønnes at kunne gennemføre uddannelsen. Det betyder bl.a., at vi som minimum vil kræve, at du har kompetencer, der kan sidestilles med, at du kan opfylde adgangskrav til tre undervisningsfag. Et af disse fag skal være dansk, matematik eller engelsk.

Institutionen foretager en gennemgang af din ansøgning og kompetencemappe, og udfaldet heraf kan være at:

  • du indkaldes som øvrige kvote 2-ansøgere til en optagelsessamtale, eller
  • du får et begrundet afslag med en kort vejledning til, hvordan du kan opkvalificere dig.

Senest 14 dage efter samtalen modtager du en mail fra institutionen.

  • mailen kan være et bevis for anerkendelse af dine kompetencer i forhold til adgangskravene. Herefter indgår din ansøgning på lige fod med de øvrige ansøgninger i kvote 2 til uddannelsen.
  • mailen kan være et afslag på anerkendelse af dine kompetencer, og du kan derfor ikke optages på uddannelsen på baggrund af dine nuværende kompetencer. Samtidig vil du modtage en kort, fremadrettet vejledning i forhold til, hvordan du kan kvalificere dig.

Optagelsessamtale

Optagelsessamtalerne består af to korte interviews. Du bliver vurderet på seks forskellige parametre til optagelsessamtalen:

  • Motivation
  • Kognitiv formåen
  • Samarbejdsevne og personlig integritet
  • Kommunikationsevne
  • Etisk formåen
  • Faglig tekstforståelse og teksthåndtering

Mere om optagelsessamtalen.

Mød to nuværende lærerstuderende, der fortæller om deres oplevelse med at gå til optagelsessamtale (se video, 3.00 min).

Adgangskrav til de enkelte undervisningsfag

Du skal opfylde specifikke krav for at kunne vælge de forskellige undervisningsfag på læreruddannelsen. De krav kan du læse om på retsinformation.dk.

Du behøver blot at have haft et af de nævnte fag. På fagets niveau (A,B eller C) skal faget som minimum være bestået.

Retsinformation.dk.

Hvornår får du besked, om du er optaget?

Du modtager svar om optagelse sammen med øvrige ansøgere i slutningen af juli.

Klagegang

Ønsker du at klage over afgørelsen, kan dette kun ske i forhold til retlige spørgsmål. Dette skal ske inden for en frist af 2 uger fra den dag, afgørelsen er blevet meddelt. Klagen sendes til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser via uddannelsesinstitutionen.

Kontakt Optagelseshotline
Studiestart, ansøgningsfrist og optagelse

Studiestart:

  • September.

Ansøgningsfrist:

  • Ansøgningsfristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12.
  • Ansøgningsfristen for kvote 1 er 5. juli kl. 12.

Optagelse:

  • Både kvote 1- og kvote 2-ansøgere får 28. juli besked om evt. optagelse og studiestart.
×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.