Indhold i denne sektion:

Fag på læreruddannelsen

Læreruddannelsen rummer en vifte af fag. Her er masser af muligheder – hvad enten du er til kemi eller billedkunst.

Fagfrise

Fælles obligatorisk fag

På læreruddannelsen modtager du undervisning i ”Lærerens grundfaglighed”: Det er et fag, som blandt andet drejer sig om pædagogiske, psykologiske og didaktiske aspekter af lærerarbejdet, samt om specialpædagogik og undervisning for tosprogede.

Undervisningsfag i læreruddannelsen

Læreruddannelsen ved University College Lillebælt udbyder de fag, der er i folkeskolen – undtagen fransk.

Studieåret 2013/2014

I Jelling kan du i det kommende studieår vælge imellem dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, geografi, billedkunst og hjemkundskab. Uddannelsen tilrettelægges således, at det er muligt at læse alle fag i løbet af de fire år, studiet varer.

På Fyn kan du vælge imellem alle folkeskolens fag, undtagen fransk. Det vil sige billedkunst, biologi, dansk, engelsk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik, musik, natur/teknik, samfundsfag, sløjd, tysk

Fagenes størrelse og placering

Du kan i vid udstrækning selv bestemme, i hvilken rækkefølge du vil have dine undervisningsfag. Dog udbydes nogle af de små fag kun hverandet år.

Undervisningsfagene består af nogle faste basismoduler. Du har derudover mulighed for at vælge mellem en række specialiseringsmoduler, der giver dig mulighed for enten at fordybe dig yderligere i fag eller for at arbejde med tværfaglige problemstillinger. Dermed har du rige muligheder for at forme lige præcis den faglige lærerprofil du ønsker som grundlag for virke i folkeskolen.

Beskrivelse af fagene i folkeskolen

Inden du vælger fag, er det en god idé at undersøge, hvad faget består af i folkeskolen. Hent dokumentet ‘Fagene i folkeskolen’.

Praktik i læreruddannelsen

Du skal i praktik i tre praktikforløb. I relation til praktikken, skal du udarbejde professionsprojekter og bachelorprojekt. Ud over praktik er der forskellige former for praksistilknytning integreret i fagene.

Tilbud om ekstra kurser

Som supplement til linjefag og obligatoriske fag tilbyder vi forskellige kurser, som det er frivilligt at deltage i.

Du kan vælge et kursus i skrivning og retorik, hvis du ikke har dansk som linjefag. Eller et kursus i praktisk-musiske fag. Du kan også vælge kurser inden for blandt andet færdselslære, erhvervsvejledning og sundheds- og seksualundervisning.

Om denne side