Fysioterapeutuddannelsen

Fysioterapeutuddannelsen er et godt mix af teori og praktiske øvelser

Der er en god blanding af teoretisk undervisning og praktiske øvelser på Fysioterapeutuddannelsen i Odense.

– Jeg tror, vi vinder meget på, at vi har en del praksisseancer. Det er min klare fornemmelse, at der er mange studerende, som søger vores uddannelse på grund af det mix, der er mellem teori og praksis, siger Leif Zebitz, underviser på Fysioterapeutuddannelsen i Odense.

En tredjedel af undervisningen på fysioterapeutuddannelsen er praktiske øvelser i alt fra undersøgelser og behandling til fysisk træning.

En tredjedel af undervisningen på fysioterapeutuddannelsen er praktiske øvelser i alt fra undersøgelser og behandling til fysisk træning. Et af de praktiske fag er manuel vævsundersøgelse og behandling. Her lærer de studerende bl.a., hvordan man bruger sine hænder til at mærke muskler, sener mv. på såvel raske som syge mennesker.

Det mere teoritunge fag anatomi danner udgangspunkt for undervisningen i manuel vævsundersøgelse og behandling, hvor de studerende bruger hinanden som forsøgskaniner. Det er en udfordring i starten for de fleste, men når den første generthed er smidt over bord, er arbejdsformen meget lærerig.

Fysioterapeutstuderende lærer at tænke selvstændigt

De studerende på Fysioterapeutuddannelsen i Odense skal lære at tænke selvstændigt, og arbejder derfor med cases, hvor de selv skal finde løsningerne. Det sker f.eks. i faget forflytning. Her lærer de studerende at hjælpe en patient med at flytte sig, uden de selv eller patienten kommer til skade.

– Vores rolle som underviser i forflytningstimerne er mest at følge processen og spørge ind til, om det er det rigtige, de studerende gør, eller om de kunne gøre det på en anden måde, så de hele tiden reflekterer over det, de gør, siger Peter Henriksen, der underviser i fysiologi.

I forflytningstimerne er der tværfaglig undervisning mellem fysiologiunderviseren og en mere praktisk orienteret fysioterapiunderviser. Den type undervisning giver de studerende en ekstra god forståelse af sammenhængen mellem teori og praksis.

De studerende prøver selv den praktiske træning af

De studerende på fysioterapeutuddannelsen prøver fysisk træning af i praksis i faget træning og bevægelse. De fysiske øvelser er koblet sammen med forudgående teoretisk undervisning i bl.a. fysiologi. Det gælder for eksempel, når de studerende på 2. semester skal gennemføre forskellige konditest.

– Når de studerende har udført testene, skal de udregne deres kondital. Det bruger vi i træning- og bevægelsesundervisningen, hvor de skal tilrettelægge en træning, der tager udgangspunkt i et funktionsniveau, en given målgruppe har, siger fysioterapiunderviser Trine Holt Clemmensen.

De studerende skal lære, hvilke test der egner sig til bestemte målgrupper, og hvilke fordele og ulemper, der er ved at bruge dem. Og der er ingen tvivl om, at samspillet mellem teori og praktiske øvelser giver en bedre indlæring, mener både de studerende og deres undervisere.



Fysioterapeutstuderende får masser af sparring i praktikken

Alle fysioterapeutstuderende har en uddannet fysioterapeut som vejleder, når de er praktik.



Mette drømmer om at arbejde i Afrika efter praktikophold i Kenya

Efter et praktikophold i Kenya på ni uger drømmer fysioterapeutstuderende Mette Jørgensen om at arbejde i Afrika.



Praktikophold i Brasilien var både lære- og oplevelsesrigt

Liselotte Thrane og Carina Vistisen har været på et eksotisk og lærerigt praktikophold i Brasilien.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.