Ergoterapeutuddannelsen

Det betyder meget at kunne ændre børns muligheder

Helle Grøndahl er uddannet ergoterapeut og har sit eget firma. hvor hun  blandt andet  hjælper familier med handikappede børn til at få en bedre hverdag.

Ergoterapeut Helle Grøndahl er selvstændig og en meget tilfreds en af slagsen.

Hun ejer firmaet Birdhouse, der sælger hjælpemidler til handikappede børn. Via sit job rådgiver hun også familier om, hvordan hjælpemidlerne kan bruges.

– I Birdhouse får jeg alt det, jeg bedst kan lide. Både personligt og som ergoterapeut. Det betyder meget for mig at kunne hjælpe med at ændre på børns muligheder for at få en hverdag med mening og indhold, siger Helle Grøndahl.

– Det er en uendelig stor glæde, når jeg får en mail fra et forældrepar, der kan fortælle om deres megastolte handikappede søn, som nu holder sit hoved meget bedre, og kan deltage meget mere i sin hverdag i den kørestol, som jeg leverede et par måneder tidligere.

Mit ergoterapeutfirma giver mig det jeg bedst kan lide

– Jeg startede Birdhouse i 2003 med fire specialskeer. Siden er firmaet vokset støt, så det i dag rummer import af mange forskellige hjælpemidler fra hele verden, siger den ergoterapeutuddannede virksomhedsejer.

– I Birdhouse får jeg alt det, jeg bedst kan lide både personligt og som ergoterapeut. Det betyder meget for mig at kunne hjælpe med at ændre på børns muligheder for at kunne gøre noget andet i hverdagen.

– Jeg holder uendelig meget af det praktiske med at skrue, indstille og tilpasse, så det handicappede barn for eksempel sidder så godt som overhovedet muligt i en kørestol. Med min hjælp kan barnet nemmere komme til at gå en tur, eller det kan bedre kommunikere ved at bruge kommunikationshjælpemidler eller pege på noget på en computer.

Det er vigtigt for mig at kunne præge de studerende

Helle Grøndahl tilbyder også professionel coaching og supervision til fagpersoner, kurser samt undervisning på UCL’s pædagoguddannelse på internationale semestre.

– Det giver også rigtig meget mening for mig at være med til at uddanne studerende. Det er vigtigt for mig at være med til at påvirke de studerende til at se, hvad det betyder at sætte sig ind i, hvordan det er at være mor til et handikappet barn og være et handikappet barn.

– På den måde kan jeg være med til at ændre forudsætninger for, at de kan gå ud og blive mere bevidste ergoterapeuter og pædagoger, siger Helle Grøndahl.

 



Trine sikrer arbejdsmiljøet på Fyns største arbejdsplads

Trine Petterson er arbejdsmiljøkonsulent på OUH. Hun underviser personalet i at undgå arbejdsskader.



Det er fedt at arbejde med de unges livsgnist

Gerda Bach hjælper unge med en sindslidelse til at realisere deres drømmeuddannelse eller -job.



Man skal lære sig selv at tænke anderledes

Susanne Sund Koch arbejder i et aktivitetshus. Hun hjælper borgere med psykiske lidelser til at få mere livskvalitet.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.