Bioanalytikeruddannelsen

Struktur, fag og specialisering

Bioanalytikeruddannelsen består af 7 semestre. Du kan vælge mellem 6 specialiseringer i løbet af uddannelsen.

Bioanalytiker, informationsside, Struktur, fag og specialisering

Laboratoriearbejdet fylder en del på bioanalytikeruddannelsen. Her lærer du bl.a. at analysere biologiske prøver som blod, celler, væv, organer, DNA og bakterier.

Bioanalytikeruddannelsens opbygning

Bioanalytikeruddannelsen varer 3½ år og udgør 210 ECTS-point.

Uddannelsen består af følgende elementer:

  • Obligatoriske forløb
  • Valgfrie forløb
  • Tværprofessionelle forløb
  • Praktik
  • Bachelormodul

Bioanalytikeruddannelsen er bygget op over 7 semestre med hvert deres selvstændige tema.

En lang række fag supplerer hinanden i relation til de temaer, der arbejdes med på de enkelte semestre.

Undervisningen er tilrettelagt, så der skabes sammenhæng mellem biomedicinsk laboratorieanalyse, støttefag og praktik.

Oversigt over bioanalytikeruddannelsens 7 semestre

bio_oversigt_november

Fag på bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen er bygget op omkring 4 fagområder:

  • Sundhedsvidenskabelige fag
  • Naturvidenskabelig fag
  • Samfundsvidenskabelige fag
  • Humanistiske fag

Sundhedsvidenskabelige fag omfatter fagene:

  • Bioanalyse
  • Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling
  • Bioanalytisk diagnostik
  • Biomedicin
  • Folkesundhedsvidenskab
  • Praksisinnovation og entreprenørskab

Naturvidenskabelige fag omfatter fagene:

  • Laboratoriemedicinske undersøgelser
  • Analyser
  • Biostatistik
  • Humanbiologi
  • Molekylærbiologi
  • Teknologisk innovation

Samfundsvidenskabelige fag omfatter fx fagene:

  • Jura
  • Organisation og ledelse
  • Socialpsykologi og samarbejde
  • Sundhedsøkonomi

Humanistiske fag omfatter:

  • Kommunikation
  • Etik
  • Fagetik

Fagene bioanalyse, biomedicin og bioanalytisk diagnostik fylder mere end halvdelen af uddannelsen. Her lærer du at analysere biologiske prøver som blod, celler, væv, organer, DNA og bakterier. Du lærer også om sammenhænge mellem analysesvar og sygdomme. Det er relevant i forhold til at stille diagnoser, behandle og forebygge. I fagområdet arbejder du også med arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne.

6 laboratoriespecialer på bioanalytikeruddannelsen

Du bliver præsenteret for 6 laboratoriemedicinske specialer i løbet af uddannelsen.

I forbindelse med din praktik har du mulighed for at afprøve, om du gerne vil have et job med direkte patientkontakt, om du vil koncentrere dig om laboratoriarbejdet, eller om du gerne vil kombinere de 2 elementer.

I løbet af dine praktikophold skal du igennem 2-3 af disse 6 specialiseringer:

  • Klinisk biokemi
  • Klinisk immunologi
  • Klinisk mikrobiologi
  • Klinisk patologi
  • Klinisk fysiologi og nuclearmedicin
  • Klinisk neurofysiologi

Bachelorprojekt

Uddannelsen slutter med et bachelorprojekt, der blandt andet indeholder anvendelse af anerkendte forskningsmetoder.

Bachelorprojekterne tager ligeledes afsæt i praksis. Ofte omhandler bachelorprojekterne kvalitetsudvikling eller opsætning og afprøvning af nye metoder, men de kan også være pilotprojekter, der går forud for et egentligt forskningsarbejde.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.