Bioanalytikeruddannelsen

Vi får lov at se og prøve en masse i praktikkerne

Jeg valgte bioanalytikeruddannelsen, fordi der er meget praktik. Det er spændende og gør det også nemmere at forstå teorien, siger Trine Lyberth Christensen.

Er der mon kræft i den lillebitte leverprøve, som ligger der på objektglasset på et bord i et laboratorium på OUH? Hver uge bliver der givet hundredvis af svar på lignende spørgsmål på Afdelingen for Klinisk Patologi, hvor man undersøger både patienters dødsårsager og sygdomstegn.

Trine Lyberth Christensen får lov at følge med, når læger og bioanalytikere analysere vævsprøver for celleforandringer, der kunne tyde på sygdom. Hun er lige begyndt i praktik på afdelingen og får lov at opleve hele processen.

– Jeg har set en livmoder, der var kæmpestor på grund af kræft. Jeg så patologen udvælge dele af vævet, der så sygt ud, og skære det i mindre stykker, så bioanalytikerne kunne arbejde videre med det. Det er fascinerende, hvordan man kan tage væv fra et stort organ og ende med et snit, der kun er mikrometer tykt, som man kan undersøge under et mikroskop.

Se Trine Lyberth Christensen give et eksempel på, hvad bioanalytikerne arbejder med på Afdelingen for Klinisk Patologi.

I praktikken lærer vi at begå os i laboratorierne

Det er den tredje afdeling, Trine Lyberth Christensen, er i praktik på, siden hun begyndte på uddannelsen 2 år tidligere. Allerede på første modul er de studerende i en kort praktik på sygehuset, og det giver et godt indtryk af, om man kan se sig selv arbejde der.

– Vi er meget i praktik, og det var også en væsentlig årsag til, at jeg ville læse til bioanalytiker. Den megen praktik lærer mig at begå mig i laboratorierne, men jeg forstår også teorien bedre, når jeg selv prøver tingene af ude i virkeligheden.

– Vi skal læse en del videnskabelige artikler på uddannelsen, og det er altså nemmere at forstå, hvis man selv i praksis har prøvet eller set, hvilke analysemetoder man bruger til for eksempel at undersøge for brystkræft, siger Trine Lyberth Christensen.

Jeg får prøvet mange af mine interesser af i praktikken

Trine Lyberth Christensen søgte ind på uddannelsen, fordi hun er interesseret i fysiologi, anatomi og humanbiologi, og hun har fået lov at prøve mange af interesserne af i de vidt forskellige praktikker, uddannelsen byder på.

– På mikrobiologisk afdeling fik jeg lov at undersøge urinprøver for infektion. Det var virkelig spændende, at man som bioanalytiker sad med ansvaret for at dyrke de bakterier, som kan give vigtige svar på, hvad en patient fejler, siger Trine Lyberth Christensen.

– På biokemisk afdeling var der meget laboratoriearbejde, men jeg var også med en bioanalytiker rundt og tage blodprøver på hele sygehuset. Som bioanalytiker kan du både arbejde i laboratorier og med meget patientkontakt, og den spændvidde gør kun faget endnu mere interessant.

Trine Lyberth Christensen har færdiggjort bioanalytikeruddannelsen, siden denne artikel blev skrevet.

Praktik på bioanalytikeruddannelsen

På Bioanalytikeruddannelsen er du i praktik i et helt år.

 

Du har flere praktikforløb undervejs, og praktikken er fordelt ud over hele uddannelsen.

 

Praktikken ligger indenfor følgende specialer:

 

  • Klinisk biokemi
  • Klinisk patologi
  • Klinisk immunologi
  • Klinisk mikrobiologi
  • Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Klinisk neurofysiologi
Praktik


Den tidlige praktik er en styrke ved bioanalytikeruddannelsen

Det er en styrke, at man kommer tidligt i praktik på bioanalytikeruddannelsen, mener studerende Mads Allermand.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.