Praktikgaranti

Bioanalytiker

Professionsbachelor

Bioanalytikere finder svar, når sygdom skal forebygges og behandles. Bioanalytikeruddannelsen er for dig, der synes, det er spændende at arbejde med:

  • Biologi og kemi
  • Teknologisk udstyr
  • Prøvetagning og undersøgelser
Varighed 3,5 år (1 års praktik)
Sted Odense
Odense
Studiestart September og Februar
September og Februar
Næste ansøgningsfrist 5. juli kl. 12
5. juli kl. 12
Kontakt os

Uddannelsen på 2 minutter

Hør hvorfor Nicki og Kristina valgte bioanalytikeruddannelsen 2:12

Arbejdsliv og karriereveje

De fleste bioanalytikere arbejder på hospitalslaboratorier.

Her tager de blodprøver, laver patientundersøgelser og analyserer forskellige typer prøver fra patienterne. Kvalitetssikring af prøverne er også en stor del af bioanalytikernes arbejde.

Bioanalytikernes prøveresultater er vigtige. For lægerne på hospitalerne bruger analysesvarene til at stille en diagnose og finde den rette behandling til patienterne.

På klinisk biokemiske afdelinger er en af kerneopgaverne prøvetagning på ambulante og indlagte patienter.

Her udfører man analyser på blod, urin, ledvæsker og spinalvæsker.

Bioanalytikere udfører hovedsagligt analyserne på automatiseret analyseudstyr og i enkelte tilfælde ved manuelle metoder.

Analysesvarene indgår i diagnosticering og behandling af patienter med fx diabetes eller stofskiftesygdomme.

På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion.

De undersøger, om der er bakterier, vira, svampe og parasitter eller antistoffer i patientprøven.

Prøvematerialet dyrkes og analyseres herefter for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer samt om de er antibiotikaresistente.

Der udføres også en del analyser med PCR og massespektrometri.

På afdelinger for klinisk immunologi udfører man analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne.

En af kerneopgaverne er tapning af donorer. Donorblod bliver derefter undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som fx hepatitis og HIV ikke bliver givet videre.

Der anvendes bl.a. immunkemiske metoder og molekylærbiologiske metoder.

På afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin foretager bioanalytikeren undersøgelser direkte på patienten.

Det sker typisk for at diagnosticere eller monitorere sygdomme som fx kræft.

Det kan også være fysiologiske undersøgelser i form af scanninger af fx hjerte, lunger eller nyrer, hvor der injiceres radioaktive sporstoffer.

På afdelinger for klinisk patologi undersøger man væv fjernet ved operation samt celleprøver med henblik på at stille en diagnose (fx kræft) eller monitorer behandlingseffekt.

Bioanalytikeren sørger for, at vævet bliver skåret meget fint og farvet så eventuelle forandringer eller sygdom kan ses i et mikroskop.

Der anvendes også metoder som PCR, sekvensering og flowcytometri.

På neurofysiologiske afdelinger undersøger man patienter, hvor der er mistanke om sygdomme i nervesystemet og musklerne.

Det kan fx være epilepsi, dissemineret sklerose, nervebetændelse, nerveskader og muskelsvind.

Undersøgelserne foretages ved måling af de elektriske signaler som dannes fra nervesystemet og muskulaturen.

Der udføres analyser til udredning for arvelige og komplekse sygdomme samt gives genetisk rådgivning til patienter og pårørende.

Der anvende primært avancerede molekylærbiologiske metoder som next generation sequencing.

Andre jobmuligheder

Som bioanalytiker har du også mange muligheder uden for hospitalsverdenen.

Videreuddannelse

Når du er uddannet som bioanalytiker har du mulighed for at læse videre. Du kan bl.a. læse videre på universitetet.

Det bedste ved uddannelsen er, at den giver dig mange forskellige jobmuligheder. Du kan være tæt på patienterne, eller du kan arbejde på et laboratorium og finde frem til en diagnose sammen med andre sundhedsprofessionelle.

Cristina Gleerup

Studerende, bioanalytikeruddannelsen

Uddannelsens forløb

Bioanalytikeruddannelsen består af 7 semestre, som hver strækker sig over 20 uger.

Praktikken udgør næsten 35 procent af uddannelsen.

Den øvrige del af din uddannelse foregår på Bioanalytikeruddannelsen i Odense.

På uddannelsen lærer du at forstå, udføre og kvalitetssikre de undersøgelser og analyser, som bioanalytikere typisk arbejder med.

Du lærer at analysere alt fra bakterier til organer
Fagene bioanalyse, bioanalytisk diagnostik samt laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser fylder cirka 30 procent af uddannelsen.

Her lærer du at analysere biologiske prøver som blod, celler, væv, organer, DNA og bakterier.

I fagene humanbiologi og biomedicin lærer du om sammenhænge mellem analysesvar og sygdomme. Det er relevant i forhold til at stille diagnoser, behandle og forebygge.

Og så bliver du klædt på til at sikre, at analysesvarene har høj kvalitet. Det er afgørende, at analyserne er nøjagtige, da en eventuel behandling af en patient er afhængig af en korrekt diagnose.

Du lærer også om skanninger og sikkerhed
Derudover lærer du også at lave forskellige skanninger og fysiologiske undersøgelser som fx elektrokardiogram (EKG).

Der er også fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne.

Talentforløb
I løbet af uddannelsen kan du søge optagelse på særlige talentforløb, hvor du arbejder med et område, du har særlig interesse for.

Talentforløbene kræver en øget arbejdsindsats, og du får mulighed for at få ekstra ECTS-point uden at forlænge uddannelsen.

Undervisningen veksler mellem teoretisk og praktisk undervisning i laboratorier.

Du har både holdundervisning, gruppearbejde og projektarbejde, og så får du også muligheden for at prøve teorien af i praksis i vores laboratorium.

Undervisningslokaler ligner virkelighedens verden
Den praktiske del af undervisningen foregår bl.a. i bioanalytikeruddannelsens laboratorium.

Her får du mulighed at afprøve nogle af de teknologier, analyser og færdigheder, du også skal bruge, når du kommer ud i praktikken på et sygehus.

Sundhedsvidenskabelige fag

  • Bioanalyse
  • Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling
  • Bioanalytisk diagnostik
  • Biomedicin
  • Folkesundhedsvidenskab
  • Praksisinnovation og entreprenørskab.

Naturvidenskabelige fag

  • Laboratoriemedicinske undersøgelser
  • Analyser
  • Biostatistik
  • Humanbiologi
  • Molekylærbiologi
  • Teknologi.

Samfundsvidenskabelige fag

  • Jura
  • Sundhedsøkonomi
  • Organisation og ledelse
  • Socialpsykologi og samarbejde
  • Informations- og kommunikationsteknologi
  • Videnskabsteori og forskningsmetodologi.

Humanistiske fag

  • Etik
  • Kommunikation
  • Professionsetik.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Studiedokumenter

Semesteroversigt

Praktik Undervisning

Tema
Bioanalyse og professionskendskab.

Semestrets opbygning
De første 9 uger er du på uddannelsen. Herefter er der 7 ugers praktik og 4 uger på uddannelsen.

Tema
Bioanalytisk diagnostik.

Tema
Udvidet bioanalytisk diagnostik.

Tema
Bioanalytisk diagnostik i praksis.

20 ugers praktik.

Tema
Udviklingsorienteret bioanalyse.

Semestrets opbygning
De første 13 uger er du på uddannelsen. Herefter er der 7 ugers praktik.

Tema
Bioanalytisk udviklings- og forskningsmetode.

Semestrets opbygning
De første 3 uger er du på uddannelsen. Herefter er der 14 ugers praktik og 3 uger på uddannelsen.

Tema
Udvikling af bioanalytisk professionspraksis.

Semestrets opbygning
De første 7 uger er du på uddannelsen. Herefter er der 3 ugers praktik og 10 uger på uddannelsen.

Jeg elsker, når teori møder praksis i laboratoriet og at give de studerende muligheden for at opleve faget gennem hands-on øvelser. Det giver dem færdigheder til at tackle virkelige udfordringer i vores sundhedsvæsen.

Michael Friberg Bruun Nielsen

Underviser på bioanalytikeruddannelsen

3 hurtige spørgsmål til en studerende om uddannelsen

Mike Jojo Akueson er vild med undervisningsformen på Bioanalytikeruddannelsen i Odense. Og så drømmer han om at bruge sin uddannelse til at starte egen virksomhed i Afrika.

Karoline og Emmas analyser kan hjælpe hjertepatienter

80 timer har to bioanalytikerstuderende brugt på at analysere blodprøver fra grise. Karoline Krogh Navntoft og Emma Bech Rasmussens arbejde kan ende med at hjælpe mennesker med hjerteproblemer.

Læs mere om Karoline og Emmas forskning

Praktik og internationale muligheder

Bioanalytikeruddannelsen byder på et års praktik fordelt på flere kliniske specialer og forløb:

  • Første semester har du 7 ugers praktik.
  • 4. semester har du 20 ugers praktik.
  • 5. semester har 7 ugers praktik.
  • 6. semester har du 13 ugers praktik fordelt på to ugers forløb.
  • 7. semester er du tilknyttet praksis i 3-4 uger.

Praktikken er en vigtig del af bioanalytikerudddannelsen.

Det er her, du for alvor prøver teori og færdigheder af i praksis og kommer tæt på patienternes virkelighed med sygdom eller en ukendt diagnose.

Eksempler på opgaver i praktikken
Her er nogle eksempler på hvad, du kan komme til at arbejde med i praktikforløbene:

  • Fra patientprøve til analyse af prøver og svarafgivelse til den behandlende afdeling.
  • Fra patientmodtagelse til udførelse af patientundersøgelse og afslutning af undersøgelse.
  • Kvalitetssikring af analyser og undersøgelser, så man kan stole på resultaterne.
  • Fra donormodtagelse til tapning af blod og fra fremstilling af blodkomponenter til klargøring af blod til blodtransfusion.

Krav til dig, når du er i praktik
Hygiejne er en høj prioritet. Derfor er det et krav, at du under praktikforløbet bærer uniform med korte ærmer, har opsat hår mv.

Bioanalytikere arbejder døgnet rundt alle dage i året. Dine mødetider vil typisk være mellem kl. 7 og 16 på hverdage, men der kan forekomme vagter om aftenen eller i weekender.

Du skal være indstillet på at have tæt kontakt med borgere, donorer samt ambulante og indlagte patienter, hvor nogle kan være alvorligt syge.

Vejledning i praktikken
I alle praktikforløbene er du tilknyttet en klinisk underviser eller vejleder, og i det daglige arbejder du under deres eller en anden bioanalytikers supervision.

Efterhånden som du udvikler dig, kommer du til at arbejde mere og mere selvstændigt.

Praktikken finder sted på sygehuslaboratorier på Odense Universitetshospital eller Svendborg Sygehus.

Alle studerende skal regne med at komme i praktik i én periode på Svendborg Sygehus

I sidste del af uddannelsen har du også mulighed for at komme i praktik andre steder. Du kan fx komme til udlandet, i praktik i en lægepraksis eller på et veterinærhospital.

Der er mulighed for praktikophold inden for 7 laboratoriemedicinskespecialer:

  • Klinisk biokemi.
  • Klinisk immunologi.
  • Klinisk mikrobiologi.
  • Klinisk patologi.
  • Klinisk fysiologi og nuclearmedicin.
  • Klinisk neurofysiologi.
  • Klinisk genetik.

I sidste del af uddannelsen har du også mulighed for at komme i praktik andre steder. Du kan fx komme til udlandet, i praktik i en lægepraksis eller på et veterinærhospital.

Du kan læse mere om de 7 specialer under afsnittet Arbejdsliv og karriereveje.

Du specialiserer dig i 2-3 laboratoriespecialer
I forbindelse med praktikken kommer du ud på 2-3 laboratoriespecialer.

Klinisk biokemi er det største speciale med flest ansatte. Derfor kommer alle studerende i praktik i dette speciale to gange i løbet af uddannelsen.

Derudover får du mulighed for at ønske specialer i de resterende praktikperioder og kan derved tone din uddannelse efter interesse. Fx i forhold til om du gerne vil have et job med meget patientkontakt, eller du vil koncentrere dig om laboratoriearbejdet.

Bioanalytikeruddannelsen er en generalistuddannelse. Det betyder, at du efter uddannelsen kan søge job indenfor alle de kliniske specialer.

Du kan tage på et udlandsophold i din studietid på 2 måder:

  • En praktikperiode i udlandet
  • Udlandsophold i forbindelse med et valgfag.

Vi har erfaringer med at sende studerende til lande i store dele af verden - både i og uden for Europa.

Økonomi og udlandsophold
Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Du har også mulighed for at sætte en international vinkel på din uddannelse ved at vælge et engelsksproget teoriforløb på UCL.

Via Internationalisation at Home kan du tage teoretiske forløb i Danmark sammen med udenlandske studerende.

Det bedste ved praktikken er, at du kommer vidt omkring. Du kan analysere blodprøver på biokemisk afdeling, dyrke bakterier på den mikrobiologiske eller lave undersøgelser med radioaktivt stof på nuklearmedicinsk afdeling.

Stephanie Batuyong Hansen

Studerende, bioanalytikeruddannelsen

Nina håndterede mange forskellige typer prøver

Nina Reindel var i praktik på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på OUH, hvor man dagligt tester hundredvis af prøver for alt fra coronavirus til urinvejsinfektion og sårinfektioner.

Læs om Ninas praktik

Mads: Tidlig praktik er en styrke ved uddannelsen

På bioanalytikeruddannelsen kommer du i praktik første gang på 1. semester. Det er en styrke, mener Mads Allermand, der er glad for, at hans uddannelse har budt på så meget praktik.

Læs om Mads' praktik

Daniel gjorde en forskel for tusindvis af mennesker i sin praktik

10 millioner analysesvar bliver der årligt leveret fra afdelingen Klinisk Biokemi og Farmakologi på OUH, hvor bioanalytikerstuderende Daniel Sørensen har været i praktik i næsten 5 måneder.

Læs om Daniels praktik

Trines praktik bød på 15-20 patienter om dagen og laboratoriearbejde

Trines praktik i en lægeklinik gik så godt, at hun efterfølgende fik et vikariat i klinikken. I praktikken nåede hun både at tage prøver, have konsultationer med patienter og analysere prøver.

Læs om Trines praktik

Studieliv og studiested

Campus ligger 3 km fra centrum af Odense. Så du er både tæt på banegården, bylivet og Odenses kulturaktiviteter.

 

UCL Niels Bohrs Allé
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M

Campus og byen

Som studerende på UCL's campus på Niels Bohrs Allé bliver du en del af et aktivt studiemiljø med 4900 studerende fordelt på 5 sundhedsuddannelser og 3 andre uddannelser.

Odense - en studieby fuld af liv
Campus ligger tæt på centrum af Odense, der rummer et rigt kulturliv.

Tinderbox. Små og store spillesteder. Næsten 250 caféer og restauranter. Mange grønne områder. Danmarks største koncentration af anerkendte museer uden for hovedstadsområdet. Og meget mere. 

Så du og dine medstuderende har masser af muligheder for at få gode oplevelser sammen, når I ikke er på uddannelsen.

4.900 studerende
8 uddannelser

Sportsklubber for studerende

Fodbold, badminton, roning og løb.

UCL har flere idrætsforeninger drevet af studerende for studerende, som hver uge mødes på tværs af uddannelser.

Fredagsbaren Grotten

Hver fredag summer der af liv, når UCL's studerende slår sig løs i fredagsbaren Grotten.

Det er også her, man kan finde Fastelavnsbar, Disneyquiz, beerpong turneringer og meget andet.

Fitness på campus

Alle UCL’s studerende har gratis adgang til fitnessfaciliteter, der er placeret på campus på Niels Bohrs Allé.

Fitnessrummet har træningsmaskiner, løse håndvægte, kettlebells, racks, motionscykler, løbebånd og meget mere.

UCL Fitness tilbyder også holdtræning.

Adgangskrav og ansøgning

Vi optager 65 % i kvote 1 og 35 % i kvote 2. 

Uden en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2. 

Adgangskvotient ved seneste optag

Vi tager forbehold for oprettelse af uddannelsen ved for få ansøgere.

I kvote 1 sker optagelsen alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:  
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF

Specifikke adgangskrav: Bestået enten Kemi C eller Bioteknologi A samt Matematik C. Matematik C skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 4,0.

Kvote 1 - generel information

I kvote 2 bliver du optaget på en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

Adgangsgivende uddannelse

Gymnasial eksamen 
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.  
Specifikke adgangskrav: Bestået enten Kemi C eller Bioteknologi A samt Matematik C. Matematik C skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 4,0.

Erhvervsuddannelse

  • Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2).
  • Hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi.

Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C, Naturfag C, Engelsk D, enten Kemi C eller Bioteknologi A, samt Matematik C. Matematik C skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 4,0.

Enkeltfag 
4 eller 5 beståede gymnasiale enkeltfag;

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik C bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 4,0
  • Enten Bioteknologi A eller både Biologi C og Kemi C

Udenlandsk eksamen
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.

Udenlandsk eksamen
Sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Individuel kompetencevurdering

Kvote 2 kriterier

Vi lægger vægt på:

  • Karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag. 
  • Karakterniveau for gennemførte ekstra relevante HF-enkeltfag (Kemi B eller A, Matematik B eller A, Fysik B og Psykologi C). 
  • Gennemført hele eller dele af anden relevant uddannelse/kurser. Fx SOSU-hjælper, hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi, laborant, sygeplejerske, radiograf, pædagog, lærer, kemi, biologi, medicin eller inden for biomedicin.
  • Motiveret ansøgning
  • Relevant erhvervserfaring, min. 3 mdr. 30 t/u. Praktisk erfaring fra anden uddannelse tæller ikke.
  • Anden erhvervserfaring, min. 3 mdr. 30 t/u. 
  • Udlands- eller højskoleophold, min. 3 mdr. 
  • Aftjent værnepligt. 
  • Frivilligt arbejde. 
  • Studerende for en dag ved Bioanalytikeruddannelsen 
  • Studiepraktik som Bioanalytiker 

Krav til dokumentation

Motiveret ansøgning
Vi anbefaler dig at lave en motiveret ansøgning (max 1 A4-side) med fokus på:

  • En personlig introduktion af dig selv. 
  • Hvad bringer dig til studiet/professionen. 
  • Hvorfor du gerne vil være bioanalytiker og hvordan du har fundet frem til, at du vil være bioanalytiker. 
  • At du har gjort noget aktivt for at afklare, om studiet/jobbet er noget for dig. 

Kvote 2 - generel information

Sådan søger du ind

Du skal søge ind via optagelse.dk.
Her finder du også vejledning til ansøgningsskema.
optagelse.dk

UCL's guide til ansøgning

Svar på din ansøgning

Du får svar på nemStudie 28. juli. Dog fredagen før, hvis 28. juli er en lørdag eller søndag. Følg din ansøgning på nemStudie.dk

FAQ om svar

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Bilag skal vedhæftes inden fristens udløb sammen med ansøgningen.

KOT-nr. til ansøgning

Odense
september 40650
februar 40652

Kontakt og vejledning

Optagelsesvejledning

63 18 33 33

Mandag og onsdag: 13.00-15.00 Torsdag: 10.00-12.00

Skriv til os

Du kan altid kontakte os på mail, chat eller via din ansøgning på nemStudie.dk.

På siden optagelse og vejledning har vi samlet al information om optagelse.

Optagelse og vejledning

Book en vejledning

30 minutters face to face vejledning om optagelse og adgangskrav.

Seebladsgade 1, Odense C.

Book vejledning

SU og SPS

Udannelsen giver ret til SU.

Vejledning og ansøgning på su.dk

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som betyder, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, kan du søge SPS – Specialpædagogisk Støtte.

SPS – Specialpædagogisk Støtte

Studentervejleder

Kontakt vores studentervejleder, hvis du vil vide, hvordan det er at være studerende på bioanalytikeruddannelsen.

Studentervejlederen kan også give gode råd om bolig, studiejob, praktik i udlandet, bøger og meget mere.

Skriv til studentervejlederne

Besøg uddannelsen

Studerende for en dag

Studerende for en dag er for dig, der går på eller har afsluttet en ungdoms- eller erhvervsuddannelse -  og går med seriøse overvejelser om en af UCL’s uddannelser.

Studerende for en dag

Studiepraktik uge 43

Studiepraktik er for dig der går på sidste år på en gymnasial uddannelse eller har afsluttet en gymnasial uddannelse. Eller en erhvervsuddannelse, som giver adgang til en videregående uddannelse.

Studiepraktik

Åbent Hus

Til Åbent Hus møder du studerende, undervisere og vejledere. De fortæller om uddannelsens indhold, praktik, karriereveje, studieliv, optagelse samt økonomi og støttemuligheder.

Åbent Hus

FAQ

Hvad er forskellen på laborant og bioanalytiker?

Lignende uddannelser