Administrationsbachelor

Studieaktiviteter

Administrationsbacheloruddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandard ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forhold mellem tid og læringsudbytte.

Studieaktivitetsmodel

Administrationsbacheloruddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen, der er udviklet af Professionshøjskolerne i Danmark. Formålet er at sikre en så høj kvalitet i anvendelsen af studie- og arbejdsformer som muligt. Og at gøre det så klart som muligt for studerende, hvad der forventes i form af selvstudier og i forhold til deltagelse i planlagte læringsaktiviteter.

Studieaktivitetsmodellen er beskrevet mere detaljeret i pjecen her.
Det er et fuldtidsjob at være studerende

En arbejdsuge = 40 timer

Uddannelsen er tilrettelagt med en gennemsnitlig studieaktivitet (arbejdsbyrde) for den studerende svarende til en arbejdsuge på 40 timer. Som del af denne studieaktivitet deltager de studerende i undervisning og vejledning, og de arbejder selvstændigt eller i grupper med opgaver, forberedelse, projektarbejde, praksisundersøgelser mv.

Et semester = 20 uger

Et semester består af 20 uger. I hver uge forventes de studerende at bruge 40 timer på studiet. Det giver i alt 800 arbejdstimer for den studerende på et semester.

Fagene på et semester udgør enten 10 ECTS-point eller 5 ECTS-point. De studerendes arbejdstid til fagene udgør derfor enten 267 arbejdstimer eller 133 arbejdstimer i et fag på et semester.



Det er et fuldtidsjob at være studerende

Hent vores folder om studieaktivitetsmodellen

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.