Administrationsbachelor

Jobmuligheder

En karriere i et ministerium, en kommune, en region, EU eller i en privat virksomhed. Det er nogle af de jobmuligheder en administrationsbacheloruddannelse åbner for.

Administrationsbachelor, informationsside, jobmuligheder

Projektledelse, analyser og organisationsudvikling er bare noget af det, administrationsbachelorer arbejder med.

Hvor får administrationsbachelorer job?

Politisk styrede organisationer er naturlige arbejdspladser for administrationsbachelorer.

Uddannelsen klæder dig på, så du kender rammerne for administrativ opgaveløsning i kommuner, regioner, stat og på EU-plan og ved, hvordan de indbyrdes spiller sammen.

Også private virksomheder og organisationer har administrationsbachelorer ansat. Administrationsbachelorens kendskab til det offentlige kan være værdifuldt i en privat organisation.

Her arbejder administrationsbachelorer bl.a.:

  • Kommuner – fx jobcentre, forvaltninger
  • Stat – fx SKAT, uddannelses­institutioner, styrelser
  • Regioner – fx sygehuse, kollektiv trafik
  • Organisationer – fx interesseorganisationer, patientforeninger
  • Private – fx forsikringsselskaber, ejendomsadministrationer, revisionsfirmaer, industrivirksomheder

Mange og alsidige arbejdsopgaver

Som administrationsbachelor arbejder du på et solidt grundlag af samfundsfaglige teorier og metoder og kan omsætte dem i konkrete resultater. Du er også rustet til at evne at arbejde og skabe sammenhæng på tværs af forskellige fagligheder i organisationen.

Arbejdsopgaverne for en administrationsbachelor kan derfor spænde bredt og fx inkludere:

  • Projektledelse
  • Organisationsudvikling
  • Facilitering af processer
  • Undersøgelser og analyser
  • Implementering af beslutninger
  • Formidling af beslutninger i organisationen
  • Sagsfremstilling og sagsbehandling
  • Vejledning



Simone er personalekonsulent for 700 medarbejdere hos DR

Simone Strandholdt arbejder som personalekonsulent hos Danmarks Radio, hvor hun ser store udviklingsmuligheder.

Cecilie hjælper sårbare unge videre i uddannelsessystemet

Cecilie Gynild er projektkoordinator i projektet ”Unge i Centrum”. Hun rådgiver sårbare unge, så de kan lykkes med at få en uddannelse.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.