Administrationsbachelor

Studerende: Den netbaserede studieform giver en fleksibel hverdag

Det giver en fleksibel hverdag at læse til administrationsbachelor på den netbaserede uddannelse. Til gengæld kræver det stor disciplin, fortæller Karina T. H. Nielsen.

– Det er økonomisk nødvendigt for mig at have et arbejde ved siden af min uddannelse. Derfor passer den netbaserede administrationsbacheloruddannelses fleksibilitet godt til mig, siger studerende Karina T. H. Nielsen.

For to år siden begyndte Karina T. H. Nielsen på Administrationsbacheloruddannelsen i Odense. Hun valgte den netbaserede studieform.

Studieformen betyder, at der er mere selvstudium og mindre undervisning på studiestedet, end tilfældet er med den almindelige administrationsbacheloruddannelse.

Karine TH Nielsen, administrationabachelor

Karina T.H. Nielsen er begejstret for at være studerende på administrationsbacheloruddannelsens særlige netbaserede studieform.

Karina bygger ovenpå sin kontoruddannelse

Lysten til at dygtiggøre sig fik Karina T. H. Nielsen, der også har taget en kontoruddannelse, til at søge ind på administrationsbacheloruddannelsen.

– Jeg ville gerne optimere mine chancer på arbejdsmarkedet ved at bygge ovenpå min kontoruddannelse, siger Karina T. H. Nielsen.

– Jeg kunne godt tænke mig at få mere viden om personalejura, forvaltningsret og projekt- og forandringsledelse, siger den 33-årige studerende, der arbejder 12-15 om ugen hos studieadministrationen på Læreruddannelsen på Fyn.

– Administrationsbacheloruddannelsen klæder mig på med en kombination af jura, sociologi og økonomi. Vi kommer rundt om alle aspekter i forhold til at arbejde med administrative opgaver. Og så er det en god ting, at man har mulighed for at specialisere sig undervejs.

Det er et stort plus at have erhvervserfaring i bagagen

Studerende på den netbaserede administrationsuddannelse har gennemsnitligt en undervisningsdag på studiestedet hver 3. uge. Det stiller store krav til disciplinen. Derfor er det en fordel at have noget livserfaring med i bagagen, hvis man vælger den netbaserede studieform.

– Det betyder meget for mig, at jeg har taget en kontoruddannelse og har arbejdet 1½ år som studiesekretær. Det har klædt mig på til at kunne sætte det jeg lærer på administrationsbacheloruddannelsen i perspektiv. Det er et kæmpeplus, når vi ikke har så meget undervisning, siger Karina T. H. Nielsen.

– Det er også en styrke i forhold til at holde disciplinen. Og det er virkelig nødvendigt at være disciplineret. For der er en del gruppearbejde, obligatoriske opgaver og meget læsestof mellem undervisningsgangene, siger Karina T. H. Nielsen, der bruger 40 timer om ugen på sin uddannelse.

Netbaseret studieform, administrationsbachelor-uddannelsen

Studieformen består af undervisning 1-2 dage ca. hver 3. uge på uddannelsesstedet i Odense.

 

Imellem hver undervisningsdag arbejder de studerende med opgaver og projekter individuelt og i studiegrupper, hvor de får vejledning af undervisere fra uddannelsen.

 

Arbejdet med opgaver og vejledning vil foregå ved hjælp af forskellige it-baserede kommunikationsværktøjer.

 

Vi anbefaler, at studerende på denne studieform maksimalt har et arbejde på deltid ved siden af uddannelsen, da uddannelsen er et fuldtidsstudie.

 

Netbaseret administrations-bacheloruddannelse


Praktikken har åbnet Jimmys øjne for en spændende karrierevej

Et praktikophold i Vejle Kommune har overbevist Jimmy Bartelsen om, at han vil arbejde inden for det offentlige.

×

Send til en ven

Modtageradresse, dit navn og din emailadresse skal som minimum være udfyldt.
Beskeden er sendt.